Single Daily
af

Thomas Schumann

Tyskerne vil have Merkel og Jamaica

En rundspørge som ARD har bestilt viser, at tyskerne er tilfredse med udsigterne til en Jamaica-koalition og at de vil beholde Angela Merkel som kansler.
En rundspørge som ARD har bestilt viser, at tyskerne er tilfredse med udsigterne til en Jamaica-koalition og at de vil beholde Angela Merkel som kansler.

Der lader ikke til at herske nogen tvivl i tyskernes bevidsthed, om hvordan den kommende regering kommer til at se ud: 75 procent tror, at CDU, FDP og De Grønne finder sammen i en Jamaica-koalition. Det viser en rundspørge som Infratest dimap har foretaget for den tyske kanal ARD.

Ikke nok med, at tyskerne tror på en sort, gul og grøn regering – 57 procent synes godt eller meget godt om sådan en konstellation. 40 procent mener det vil være en mindre god eller endda dårlig regering. Imidlertid er der ikke megen entusiasme at spore for en fortsættelse af det sort-røde regeringsparløb mellem CDU og SPD – 33 procent kunne godt tænke sig en fortsættelse, mens 65 procent synes det er en mindre god eller sågar dårlig ide.

Samtidig vil tyskerne gerne beholde deres nuværende kansler Angela Merkel. Hele 61 procent, synes godt eller meget godt om, at Angela Merkel fortsætter på posten. Men hun er ikke lige så populær, som i 2013, hvor 71 procent af befolkningen syntes godt eller meget godt om, at hun fortsatte som kansler.

Tyskerne er fortsat tilfredse med Angela Merkel som deres kansler. (Foto: Michael Kappeler/dpa)

Tyskerne er fortsat tilfredse med Angela Merkel som deres kansler. (Foto: Michael Kappeler/dpa)

Flest er tilfreds med Schäuble

Angela Merkel er da heller ikke den politiker som tyskerne er mest tilfredse med. Den titel går til hendes partifælle Wolfgang Schäuble, som indtil for nylig var finansminister og nu er udpeget til formand for Forbundsdagen. 69 procent af tyskerne – en fremgang på syv procentpoint i forhold til før valget – er henholdsvis tilfreds og meget tilfreds med hans arbejde, mens 63 procent kan sige det samme om Angela Merkel.

Læs også: Schäuble ny formand for Forbundsdagen

Værre ser det ud for udfordreren til posten som kansler, socialdemokraten Martin Schulz. Blot en tredjedel af tyskerne er tilfredse eller meget tilfredse med hans arbejde. Før valget lå det tal på 43 procent.

Wolfgang Schäuble sad som finansminister indtil forbundsdagsvalget den 24. september. (Foto: Michael Kappeler, dpa)

Wolfgang Schäuble sad som finansminister indtil forbundsdagsvalget den 24. september. (Foto: Michael Kappeler, dpa)

Tyskerne synes godt om flygtningegrænse på 200.000

En af de store knaster i regeringsforhandlingerne mellem CDU, FDP og De Grønne bliver flygtningepolitikken. Indtil for nylig var det også en kilde til uenighed mellem CDU og sit bayerske søsterparti CSU. Men den 8. oktober enedes de to partier om, at Tyskland i fremtiden kun bør tage imod 200.000 flygtninge om året.

Læs også: CDU og CSU enige om flygtningepolitik

Den idé er der opbakning til i befolkningen. 56 procent at tyskerne synes godt om sådan en regel, mens 41 procent ikke bryder sig om det.

kommentar
deling del

Skriv et svar