Single Daily
af

Thomas Schumann

Tyske forhold skræmmer unge væk fra sydslesvigske gymnasier

Skoleforeningen kan på grund af lovgivningen ikke bare droppe matematik på A-niveau eller give elever tre måneder til at træffe beslutning om studieretning, som det ellers er muligt på danske gymnasier.
Skoleforeningen kan på grund af lovgivningen ikke bare droppe matematik på A-niveau eller give elever tre måneder til at træffe beslutning om studieretning, som det ellers er muligt på danske gymnasier.

Det er blandt andet graden af IT i undervisningen, som får unge fra det danske mindretal til at vælge et gymnasium i Sønderjylland fremfor Sydslesvigs Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen.

Det – og så muligheden for først efter tre måneder at vælge studieretning samt at de danske gymnasier ikke kræver, at eleverne skal have matematik på A-niveau.

Formanden for Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Udo Jessen, kan godt forstå, at det lokker omkring 140 sydslesvigske unge til Danmark. Men han kan »desværre« ikke tilpasse sig de danske forhold.

– Vi hører under Slesvig-Holstens skolelov, og vi må følge de regler, hvis vi ikke skal miste den statslige anerkendelse. Derfor har vi den ordning i gymnasierne. Vi kan godt blive enige om, at den danske giver flere muligheder, men sådan har man ikke valgt i Slesvig-Holsten. Desværre, fortæller Udo Jessen.

Med den statslige anerkendelse følger også et tilskud pr. elev fra uddannelsesministeriet i Kiel.

I forhold til IT er det også svært for Skoleforeningen at ændre radikalt på forholdene.

– Her i Tyskland bruger man stadig kobberledninger. Det nytter ikke at opgradere skolerne, hvis alle ledningerne skal løbe over i kobberledninger. Vi er ved at lave en digital handlingsplan, men det hele afhænger af, hvad der ellers bliver rullet ud, siger Udo Jessen og henviser til, at Slesvig-Holsten er i færd med at grave bredbåndskabler ned rundt om i delstaten.

Sydslesvigsk Vælgerforenings (SSW) medlem af landdagens uddannelsesudvalg, Jette Waldinger-Thiering, er også opmærksom på, at den slesvig-holstenske skolelov kan afholde nogen fra at tage uddannelse i Sydslesvig.

– Vi skal diskutere, om ikke vi afskrækker nogle fra at vælge gymnasiet, hvis de skal have matematik på A-niveau. Der er mange, som klarer sig dårligt i matematik, fortæller Jette Waldinger-Thiering.

Hun tilføjer, at det også kan gøre det sværere for eleverne at fordybe sig i de fag, som de brænder for, når de skal have så mange fag på højniveau. Derfor vil SSW ændre på reglerne.

– Det bliver en længere proces, nu da vi ikke har regeringsmagten mere, siger Jette Waldinger-Thiering.

Stadig ingen HTX

En anden grund til, at nogle elever søger ind på gymnasier i Danmark, kan være, at de gerne vil have en teknisk uddannelse på HTX.

Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen tilbyder imidlertid kun den almene gymnasie-uddannelse STX. Men ved indvielsen af A.P. Møller Skolen i 2008 forudså forhenværende undervisningsminister Bertel Haarder (V), at der i 2018 godt kunne være en HTX-uddannelse i Sydslesvig.

– Det oprindelige gymnasium er blevet alt for akademisk orienteret. Det skal HTX rette op på ved at lægge mere vægt på naturfagene. Det vil blandt andet være et oplagt valg for kommende ingeniører eller sygeplejersker, sagde Bertel Haarder dengang.

Han lovede tilmed at tale med sine tyske kolleger i Kiel, hvis det skulle vise sig at være et problem at få indført.

Men indtil videre er en mulig sydslesvigsk HTX-uddannelse blevet ved de interne drøftelser i Skoleforeningen. Udfordringen er ifølge Udo Jessen, om der er nok elever i Sydslesvig, som vælge den type uddannelse. Samlet starter der årligt omkring 240 elever på Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen.

– Spørgsmålet er, om det kan køre økonomisk at have de her forskellige uddannelser, eller om det er en slags kannibalisme i vores eget system. Diskussionen er ikke død eller lagt i bero, men der er andre ting som ligger øverst på vores skrivebord, forklarer Udo Jessen.

Det drejer sig blandt andet om økonomien i Skoleforeningen, nye læringsplaner og digitalisering.

Jette Waldinger-Thiering så også gerne, at Sydslesvig fik en HTX-uddannelse, men peger samtidig på de økonomiske vanskeligheder, der er forbundet med det.

– Det er et ønske, som skal vokse op fra Skoleforeningen og forældrene, siger Jette Waldinger-Thiering.

kommentar 1 kommentarer
deling del

1 kommentar

Skriv et svar