Single Daily
af

Cenia Bahnsen

Tyske delstater svigter anbragte børn, mener tilsyn

Børn fra andre tyske delstater på børnehjem i Slesvig-Holsten bliver ofte ladt i stikken. Delstaterne sender børnene afsted uden at følge op på forholdene. Det mener Günter Karstens, der er ansvarlig for tilsyn med børnehjem i Slesvig Flensborg Amt.
Børn fra andre tyske delstater på børnehjem i Slesvig-Holsten bliver ofte ladt i stikken. Delstaterne sender børnene afsted uden at følge op på forholdene. Det mener Günter Karstens, der er ansvarlig for tilsyn med børnehjem i Slesvig Flensborg Amt.

Slesvig-Holsten er blevet en højborg for børnehjem og døgninstitutioner i Tyskland. Det er ikke kun børn fra Slesvig-Holsten, der bor på børnehjemmene, men også mange tusinde børn fra andre delstater. Børnene bliver sendt til de privat ejede institutioner i den nordligste del af Tyskland uden videre opsyn.

– Det sker sjældent, at de andre delstater tjekker forholdene for børnene. De sender dem bare herop, siger Günter Karstens, der fører tilsyn med institutionerne og sætter krav til børnehjemmene for børn fra Slesvig-Holsten.

Han fortæller, at hver gang et barn bliver sendt på børnehjem i den nordligste del af Tyskland, bliver den respektive delstat informeret om, at de skal besøge barnet mindst én gang om året for at følge op på situationen.

– For nylig blev vi nødt til at flytte et barn fra en anden delstat, fordi institutionen var fuldstændig uegnet for barnets behov, siger Günter Karstens, der påtog sig opgaven, selv om ansvaret ikke ligger hos de ansatte i Slesvig-Holsten.

– Jeg vil sige, at 80 procent af »firmaerne« gør et godt stykke arbejde, og resten har en tendens til blot at ville have pengene i pengekassen, siger Günter Karstens, der bruger ordet »firma« til at beskrive de privatejede børnehjem.

Anbragte børn har ofte brug for støtte, fordi de har fysiske handikap eller har været igennem traumatiske episoder i livet. Børnene har ofte et behov for ekstra behandling eller opmærksomhed, som børn fra andre delstater ikke får opfyldt, fordi ingen tjekker forholdene.

– Børn fra andre delstater modtager ofte en minimumservice, det vil sige, at de får værelser på en vis størrelse, bad, seng, og så videre. Der bliver måske brugt 30-40 euro på barnet, når delstaten betaler 100 euro, siger Günter Karstens.

Han fortæller, at problemet skal løses på et nationalt plan, fordi børnehjemmene overholder kravene i loven.

Loven skal ændres

Ungdomsloven (Jugendrecht, afsnit SGP VII) sætter krav om, at basale behov bliver opfyldt, men beskriver ikke en mere fyldestgørende uddybelse af hjælp, der skal udøves. Derved overtræder børnehjemmene ikke loven. Regeringen i Berlin havde udarbejdet et forslag til ændringer i loven, der skulle gælde for hele landet, men det blev ikke vedtaget.

– Slesvig-Holsten ville have mulighed for at presse på for, at lovændringerne bliver gennemført, siger Günter Karstens.

Hver gang et barn bliver sendt på børnehjem i Slesvig-Holsten, bliver den respektive delstat informeret om, at de skal besøge barnet mindst én gang om året for at følge op på situationen. Arkivfoto: Pixabay.

Hver gang et barn bliver sendt på børnehjem i Slesvig-Holsten, bliver den respektive delstat informeret om, at de skal besøge barnet mindst én gang om året for at følge op på situationen. Arkivfoto: Pixabay.

kommentar
deling del

Skriv et svar