Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Tysk udenrigsminister: I tager demokratiet for givet

Den tyske udenrigsminister kommenterer urolighederne i Chemnitz og opfordrer tyskerne til at bekæmpe racisme.
Den tyske udenrigsminister kommenterer urolighederne i Chemnitz og opfordrer tyskerne til at bekæmpe racisme.

Tysklands udenrigsminister skælder søndag sine landsmænd ud og kalder dem “for dovne” i kampen for demokrati og imod racisme.

– Vi skal op af sofaen og åbne munden, siger Heiko Maas i et interview med avisen Bild am Sonntag.

– Vores generation har fået frihed, retsstaten og demokratiet i gave. Vi har ikke skullet slås for det – nu tager vi det bare for givet.

Maas’ udtalelse kommer efter lørdagens demonstrationer i Chemnitz, hvor omkring 4500 fra den yderste højrefløj deltog i protester mod migration.

Demonstrationen fandt sted, en uge efter at en tysk mand blev dræbt i den østlige by, angiveligt af to migranter fra Irak og Syrien.

4000 venstreorienterede demonstranter gik gennem byen i en moddemonstration, og 1800 betjente var udstationeret for at holde de to grupper adskilt.

18 mennesker – heriblandt tre betjente – blev såret under sammenstødene mellem de to grupper.

Efter politiet havde stoppet urolighederne, fortsætte små grupper sammenstødene rundt om i byen.

Spændingerne er vokset i løbet af ugen i Chemnitz og afspejler de voksende og skarpe modsætninger blandt tyskerne i forhold til de mere end en million flygtninge og migranter, der har søgt arbejde i landet sinde 2015.

kommentar
deling del

Skriv et svar