Single Daily
af

Lars Geerdes

Tysk uddannelsesstøtte kan godt konkurrere med dansk SU

Det er nødvendigt med en individuel vurdering, inden man afgør, om dansk eller tysk studiestøtte er bedst.
Det er nødvendigt med en individuel vurdering, inden man afgør, om dansk eller tysk studiestøtte er bedst.

Livet som studerende er på mange måder en herlig periode i ens tilværelse. Hvad den økonomiske side af sagen angår, kan det dog for nogle være lidt svært at se det paradisiske i forholdene.

– Hvis fattigdoms­grænsen endnu var gældende, så ville jeg betragte studerende, som alene skal leve af SU, som fattige, siger den 23-årige studerende Emil Bügel Madsen fra Odense. Han har bevidst valgt en tilværelse uden bijob og modtager den danske uddannelsesstøtte (SU), som efter skat er på cirka 5200 kroner.

23-årige studerende Emil Bügel Madsen fra Odense. Han har bevidst valgt en tilværelse uden bijob og modtager den danske uddannelsesstøtte (SU), som efter skat er på cirka 5200 kroner. Privatfoto.

23-årige studerende Emil Bügel Madsen fra Odense. Han har bevidst valgt en tilværelse uden bijob og modtager den danske uddannelsesstøtte (SU), som efter skat er på cirka 5200 kroner. Privatfoto.

I Sydslesvig har mange den opfattelse, at den danske SU er bedre end den tyske pendant, Bafög, ikke mindst fordi støtten til studerende i Danmark udbetales uafhængigt af forældrenes indkomst og ikke skal betales tilbage efter endt uddannelse.

Men inden man beslutter sig for en videregående uddannelse i enten Danmark eller Tyskland, kan det betale sig at se lidt nøjere på Bafög-støtten. Den kan være særlig interessant, når forældrenes indkomst er så lav, at der udbetales maksimumbeløbet. Sammen med de tyske børnepenge bliver rådighedsbeløbet for den studerende en hel del højere med Bafög end med SU. Dertil kommer de generelt lavere leveomkostninger i Tyskland. For sydslesvigere, der sender deres børn til videreuddannelse i Danmark, gælder naturligvis, at de også fortsat får børnepenge.

Når den studerende beslutter sig for at arbejde ved siden af uddannelsen, er forholdene dog straks nogle helt andre. Det vil derfor altid kræve en individuel vurdering af, hvad der passer en bedst.

Flere eksperter (og de studerendes repræsentanter i begge lande) har i de senere år ved forskellige lejligheder peget på, at studiestøtten skulle være højere, så de studerende ikke er henvist til bijob for at have råd til et nogenlunde fornuftigt liv og rimelige boligforhold. Det kunne også reducere den tid, de bruger til deres uddannelse. I sidste ende vil det også gavne samfundet, påpeger de:

»Investeringer i uddannelse anses for at være investeringer i et lands fremtid: En god uddannelse åbner muligheden for at få et godt betalt arbejde. Høje lønninger skaber købekraft, som gavner erhvervslivet, og det har igen positiv indflydelse på en nations velstand. Den kan så investeres i yderligere uddannelse. Det er et kredsløb, som gør uddannelse til en samfundsværdi, som ikke kan vurderes højt nok«, skriver Sarah Dreyer fra netværket »BildungsXperten«.

kommentar
deling del

Skriv et svar