Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Tysk storbank advarede Danske Bank om narkopenge

Danske Bank blev i 2015 advaret om, at der alene det år var mindst 16 sager med kriminelle aktiviteter.
Danske Bank blev i 2015 advaret om, at der alene det år var mindst 16 sager med kriminelle aktiviteter.

Danske Bank blev i 2015 advaret om, at kunder i bankens estiske filial var indblandet i alvorlige forbrydelser som narkohandel.

Det røde flag blev hejst af Deutsche Bank, som i en årrække havde et samarbejde med den estiske afdeling, der er centrum i den store sag om hvidvask i Danske Bank.

Det skriver Berlingske Business og Financial Times, der har set et internt referat fra et møde i august 2015.

Alene det år fandt Deutsche Bank 16 sager relateret til forbrydelser som narkohandel og identitetstyveri.

– Blandt Deutsche Banks klienter er Danske Estland (Danske Banks afdeling i Estland, red.) blandt de ti banker i verden med flest sager, står der i referatet ifølge Financial Times.

Deutsche Bank advarede Danske Bank om narkopenge Foto: Flickr.

Deutsche Bank advarede Danske Bank om narkopenge Foto: Flickr.

Deutsche Bank var frem til 2015 en af Danske Banks to samarbejdsbanker i Estland, men den tyske bank skar båndet på grund af de tvivlsomme kunder.

Deutsche Bank har senere selv fået en bøde på fire milliarder kroner for ikke at have dæmmet op for hvidvask for særligt russere i 2012-2015.

Danske Bank lukkede fra 2015 ned for de mistænkelige kunder i Estland, efter at banken havde fået en lang række advarsler om hvidvask fra blandt andet en whistleblower og myndigheder.

Først i starten af 2016 var de sidste kunder ude af vagten.

Danske Bank offentliggjorde i september sin egen undersøgelse af sagen og nåede frem til, at op mod 6200 mistænkelige kunder havde overført penge gennem bankens estiske filial.

Banken havde dog kun nået at undersøge 6200 af 15.000 kunder.

Samlet har kunderne overført 1500 milliarder kroner, og en stor del af det beløb vurderes at være mistænkeligt.

Sagen har betydet et farvel til administrerende direktør Thomas Borgen samt en række andre chefer i Danske Bank.

Desuden bliver sagen efterforsket i flere lande – herunder Danmark og Estland.

Foto: Jacob Gronholt-Pedersen, Reuters

Danske Bank blev i 2015 advaret om, at der alene det år var mindst 16 sager med kriminelle aktiviteter. Foto: Jacob Gronholt-Pedersen, Reuters

kommentar
deling del

Skriv et svar