Single Daily
af

Thomas Schumann

Tysk skib redder over 1.000 i havsnød

Lørdag morgen modtog det tyske marine-skib »Rhein« ordre om at gennemføre en redningsaktion i farvandet 60 kilometer nord for Libyens hovedstad Tripoli. Her samlede skibet 124 personer op, men lige i nærheden, var der andre som led havsnød.

»Rhein« kom tre øvrige civile skibe til undsætning, som var proppet til randen med mennesker. Hen ad eftermiddagen havde det tyske marine-skib nået at redde 1.181 personer fra havsnød. De blev alle sejlet til en havn i Italien.

Blandt de nødstedte var der 998 mænd og 183 kvinder, hvoraf otte var gravide. 428 var børn og unge under 18.

Siden 7. maj 2015 har den tyske marine reddet over 20.000 personer i det centrale middelhav. Det sker som led i EU-missionen EUNAVFOR MED, som har til formål at bekæmpe menneskesmuglerne på Middelhavet.

21 lande deltager i missionen og Tyskland har bidraget med 950 soldater fra det tyske forsvar. De patruljerer farvandet mellem Italien og Libyens kyst – et område der cirka er på størrelse med Tyskland. Missionen koordineres fra Rom.

De 950 tyske soldater som deltager i EUNAVFOR MED patruljerer et område i Middelhavet på størrelse med Tyskland. Siden 15. maj har den tyske marine reddet over 20.000 personer.

kommentar
deling del

Skriv et svar