Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Tysk sejler er fundet druknet

Familien i Tyskland er blevet underrettet om drukneulykke ved Langeland, siger Fyns Politi.
Familien i Tyskland er blevet underrettet om drukneulykke ved Langeland, siger Fyns Politi.

Liget af en savnet tysk sejler blev tirsdag fundet på en strand på Langeland, oplyser politiet. Han var i weekenden genstand for en større redningsaktion.

Mandens familie er blevet underrettet, fortæller Fyns Politis vagtchef.

Det var lørdag formiddag, at et sejlskib med knækket mast drev i land nord for Bagenkop, men den 69-årige sejler var ikke om bord.

Både fly, helikoptere og skibe blev sat ind i det efterfølgende forsøg på at finde den savnede i et større område. Såvel tyske som danske myndigheder deltog.

Sejlskibet forlod Marstal på Ærø, og den 69-åriges hensigt var at sejle til Tyskland. Men tidligt lørdag morgen ringede han til sin hustru og meldte om problemer, har Forsvarets Operationscenter tidligere oplyst.

kommentar
deling del

Skriv et svar