Single Daily
af

Bianca Kirkeby

Ritzau Nyhedsbureau

Tysk minister angriber forslag fra Trump

Tysklands udenrigsminister forlanger, EU kommer med en bestemt reaktion på et udspil om toldsatser fra Donald Trump.
Tysklands udenrigsminister forlanger, EU kommer med en bestemt reaktion på et udspil om toldsatser fra Donald Trump.

Sigmar Gabriel, Tysklands udenrigsminister kritiserer skarpt et udspil fra USA’s præsident.

Den amerikanske præsident annoncerede torsdag, at USA vil lægge høje toldsatser på import af stål og aluminium. Der lægges 25 procent på stål, mens aluminium pålægges 10 procent.

Sigmar Gabriel kalder Donald Trumps forslag ”fuldstændig uforståelig,” skriver den tyske avis Welt.

Sigmar Gabriel, Tysklands udenrigsminister kritiserer skarpt et udspil fra USA’s præsident. Foto: Michael Kappeler/dpa.

Trump: Handelskrige er gode

Ifølge Donald Trump er handelskrige er en god ting, og de er desuden lette at vinde. Det skriver han på Twitter som reaktion på udbredt uro over hans protektionistiske linje.

– Når et land (USA) mister mange milliarder dollar i handlen med næsten alle, som det gør forretninger med, så er handelskrige gode og lette at vinde, skriver Trump.

Begrundelsen for de højere toldsatser er, at amerikansk industri skal beskyttes mod “urimelig konkurrence”, og at amerikanernes sikkerhedsinteresser skal styrkes.

– For eksempel, når vi er 100 milliarder dollar i minus over for et vist land, og de bliver urimelige, så handler vi ikke mere med det, og så vinder vi stort. Det er let!, skriver Trump.

Gabriel beder EU reagere

Tysklands udenrigsminister er urolig for, at Trumps udspil kan udløse en handelskrig med Europa, en konflikt som kun vil gavne andre.

Han beder EU om at komme med en bestemt reaktion på USAs udspil, som han mener truer tusindvis af europæiske arbejdspladser.

– Vi skal gøre alt for at undgå en international handelskonflikt, siger han ifølge Welt.

USA’s præsident, Donald Trump. Foto: Lee Jin-Man/AP POOL/dpa.

kommentar
deling del

Skriv et svar