Single Daily
af

Rasmus Meyer

Tysk mindretal ser sig selv som et solidarisk fællesskab

Det tyske mindretal har en anden struktur end det danske mindretal. Alle organisationer hører under BDN, og det betyder, at økonomiske udfordringer tackles i fællesskab.
Det tyske mindretal har en anden struktur end det danske mindretal. Alle organisationer hører under BDN, og det betyder, at økonomiske udfordringer tackles i fællesskab.

I debatten om en mulig ny struktur i det danske mindretal har nogle peget på Nordslesvig. I det tyske mindretal nord for grænsen er strukturen en anden end i det danske i Sydslesvig. Det tyske mindretal organiseres af en fælles paraplyorganisation, Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN).

Her findes også en skoleforening, ungdomsforeninger, biblioteks­væsen og andre organisationer. Men de er sådan set afdelinger inden for BDN, hvor de er repræsenteret i en hovedstyrelse. Den vælges af en forsamling af delegerede (BDN-Delegiertenversammlung).

De delegerede er repræsentanter fra mindretallets fire distrikter og fra organisationerne. På den måde sidder folkevalgte og ansatte sammen i forsamlingen. Ligesom de sidder sammen i hovedstyrelsen.

Formanden for BDN er Hinrich Jürgensen, og han har forholdt sig til strukturen i det tyske mindretal og debatten i Sydslesvig.

Hinrich Jürgensen, BDN-formand.
(Arkivfoto: Tim Riediger)

Er jeres struktur den helt rigtige for mindretallet?

– Jeg har den filosofi, at vi altid skal spørge os selv, om vi ville gøre alt på samme måde, hvis vi skulle opfinde mindretallet i dag. I det spørgsmål må der ikke være nogle hellige køer, og det kan godt være, at svaret er ja. Men det er vigtigt, at vi altid stiller os det spørgsmål.

Tror du, at strukturen i Sydslesvig har været årsag til magtkampene blandt organisationerne?

– Jeg vil ikke dømme over strukturen i Sydslesvig. Men jeg er glad for, at vi i det tyske mindretal ikke har haft de diskussioner, som man har haft i Sydslesvig den seneste tid. Vores struktur betyder, at vi står sammen om beslutningerne. Også kritiske beslutninger.

Hvad kunne det være?

– For eksempel, da vi besluttede at nedlægge printavisen. Det har vi besluttet i fællesskab. På den måde står hovedudvalget sammen om denne beslutning. Det er en styrke udadtil.

Hvordan undgår I, at det bliver topstyret?

– Det gør vi ved, at alle sidder sammen ved ét bord. Organisationer og folkevalgte sidder sammen i hovedstyrelsen. Det minder lidt om Det sydslesvigske Samråd, men vi kan træffe flertalsbeslutninger.

Har strukturen i Nordslesvig hjulpet jer, da I skulle spare?

– Vi har i en lang periode skullet spare. Indtil for nylig var tilskuddene fra Tyskland ikke pristalsreguleret. Derfor har vi været igennem mange sparerunder. Jeg er ikke tilhænger af grønthøstermetoden, og via vores struktur har vi kunnet gå ind og se på helheden for at vurdere, hvor vi kunne spare. Det kunne vi gøre på grund af vores struktur, og vi har derigennem lært, at vi skal stå sammen for at finde løsninger. Hvis vi ikke er solidariske, så kommer vi til at lukke butikken på et tidspunkt.

Læs også: Tilskuddet blokerer ikke for ny struktur

Er der ingen magtkampe i det tyske mindretal?

– Der bliver selvfølgelig diskuteret. Især når en organisation skal afgive noget til en anden, men det skal man møde med argumenter. Når vores regnskab drøftes, kommer en ekstern revision ind for at vurdere, om vi gør det fornuftigt, og jeg er glad for, at der internt stilles kritiske spørgsmål. De skal besvares på en fornuftig måde, så alle efterfølgende kan bakke op om beslutningerne.

– Og så har vi også en forpligtelse over for tilskudsgiverne. Vi skal vurdere, hvorvidt vi bruger midlerne efter hensigten, og vi skal vurdere, om vi får mest ud af de midler, der stilles til rådighed.

Det vil sige, at BDN fordeler tilskuddene til organisationerne?

– Vi betragter os som et solidarisk fællesskab (Solidargemeinschaft). Det betyder, at vi står sammen, for det nytter ikke noget, hvis vi en dag kun har skoler, men ingen biblioteker og ingen kulturarrangementer. Vi tænker i helheden, og hvis der mangler penge et sted, mens der er overskud et andet sted, så kan vi regulere det.

Er alle organisationerne så bevidste om, hvilke midler de øvrige får?

Når vi søger midler, så gøres det som BDN. Det vil sige, at vi alle er enige om, hvilke midler der søges, og hvad de skal bruges til. Der er nogle bundne midler, som for eksempel til uddannelse. De går selvfølgelig til vores skoleforening. Men andre midler søges og fordeles via BDN. På den måde er der ingen overraskelser.

Er der ulemper ved strukturen i Nordslesvig?

En ulempe kunne være, at man skal være villig til at afgive kompetencer. Vores skoleforening kan ikke bare søge ekstra bevillinger i Berlin. Det skal ske via vores hovedstyrelse. Det er ikke nødvendigvis en ulempe, men man skal være klar over, at man afgiver kompetencer til fælleskabet.

Billedet er taget under BDNs delegerede-møde i år.
(Arkivfoto)

kommentar
deling del

Skriv et svar