Single Daily
af

Bianca Kirkeby

Tysk lærerforbund vil forbyde mobiltelefoner i skolen

Børn og unge under 14 år må ikke benytte sig af mobiltelefonen, når de er i skole. Det mener det tyske lærerforbund.
Børn og unge under 14 år må ikke benytte sig af mobiltelefonen, når de er i skole. Det mener det tyske lærerforbund.

Et totalforbud mod mobiltelefoner i skoletiden i Frankrig har sat gang i debatten om mobilforbud i både Danmark og Tyskland.

Nu er det tyske lærerforbund fredag kommet med et forslag til et forbud mod brugen af mobiltelefoner i skoletiden, skriver dpa. Elever under 14 år må ikke benytte sig af mobilen i hverken klasselokalerne eller skolegården, mener forbundet.

Ifølge formand for det tyske lærerforbund, Heinz-Peter Meidinger, er mobning en af årsagerne til det ønskede forbud på skolerne.

– Mobiltelefonen er det permanente redskab til mobning i skolegården, siger Heinz-Peter Meidinger, som mener, næsten al fysisk mobning er ledsaget af mobning på internettet og social medier i dag.

Tidligere nævnt forbud

Forslaget fra det tyske lærerforbund kommer, efter et totalforbud mod mobiltelefoner er blevet indført på skoler i Frankrig.

For franske skolelever blev det allerede forbudt at bruge mobiltelefonen i klasseværelset i 2010. Men sidst i juli vedtog landet et totalforbud mod brugen af mobil på skolerne for elever op til 14 og 15 år. Mobiltelefoner er forstyrrende, lød årsagen.

Heinz-Peter Meidinger bragte allerede et forbud mod mobiltelefoner på tyske skoler i spil, da Frankrig indførte sit totalforbud. Dengang nævnte han dog ingen konkret aldersgrænse.

På samme tidspunkt lød det fra Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, at et mobilforbud ikke er et valg, som skal træffes i Folketinget, skriver Ritzau.

Det er i stedet skolerne og kommunerne, som selv skal tage til stilling til en mobilfri zone. Nogle danske skoler har allerede indført et mobilforbud.

Tysk lærerforbund vil forbyde mobiltelefoner for elever under 14 år. Foto: Sebastian Widmann/dpa.

Tysk lærerforbund vil forbyde mobiltelefoner for elever under 14 år. Foto: Sebastian Widmann/dpa.

kommentar
deling del

Skriv et svar