Single Daily
af

Bianca Kirkeby

Ritzau Nyhedsbureau

Tysk journalist Deniz Yücel bliver løsladt fra fængsel i Tyrkiet efter et år

Deniz Yücel fra det tyske medie Die Welt vil blive løsladt efter at havde siddet i tyrkisk fængsel i et år. Nu går de tyrkiske anklagere efter en fængselsstraf på op til 18 år.
Deniz Yücel fra det tyske medie Die Welt vil blive løsladt efter at havde siddet i tyrkisk fængsel i et år. Nu går de tyrkiske anklagere efter en fængselsstraf på op til 18 år.

Den tysk-tyrkiske journalist Deniz Yücel, der har siddet fængslet i Tyrkiet, vil blive løsladt. Deniz Yücel er endnu ikke fri, men en løsladelse er blevet besluttet.

Det skriver den tyske avis Welt, hvor Deniz Yücel er korrespondent. Onsdag var årsdagen for hans varetægtsfængsling. Tysklands udenrigsminister, Sigmar Gabriel, regner stærkt med, Deniz Yücel snart kan forlade landet.

– Endelig!!! Endelig!!! Endelig!!! Deniz er fri, skriver Deniz Yücels kone, Dilek Mayatürk Yücel, på Twitter.

Sag mod Yücel ikke droppet

Til trods for den besluttede løsladelse vil sagen mod Deniz Yücel dog ikke droppet. Han vil blive tiltalt i en retssag, hvor tyrkiske anklagere kræver ham fængslet i op til 18 år, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu har den tyrkiske domstol accepteret en tiltale mod Yücel.

Han skal derfor senere for retten, hvor tyrkiske anklagere går efter en fængselsstraf på op til 18 år.

Deniz Yücel fængslet i Tyrkiet

  • Deniz Yücel har både tysk og tyrkisk statsborgerskab og er korrespondent for Welt.
  • Han har siddet varetægtsfængslet mistænkt for at sprede propaganda for en terrororganisation og opfordre til vold.
  • Deniz Yücel har nægtet alle anklager, og der er aldrig rejst tiltale mod ham.

Arbejdet intensivt på en løsning

Løsladelsen er bekræftet af det tyske udenrigsministerium.

– Vi skal nu naturligvis vente og se, hvad der sker de næste minutter og timer, siger en talsperson ifølge den tyske avis Spiegel.

Talspersonen takker den tyrkiske domstol og påpeget, at Sigmar Gabriel har arbejdet intensivt på en løsning. Han fremhævede også, at der ikke har været nogen “beskidte aftaler.”

Ifølge Sigmar Gabriel har der være mange samtaler med den tyrkiske regering de sidste par dage. Derudover har der også været to møder med den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan.

”Terrorist og ”tysk agent”

De tyrkiske myndigheder anholdt Deniz Yücel for at have hacket den tyrkiske energiministers mail. Ministeren er også den tyrkiske præsidents svigersøn.

Recep Tayyip Erdogan har tidligere kaldt Deniz Yücel en ”terrorist,” ”tysk agent” og ”repræsentant for PKK” – det forbudte kurdiske arbejdsparti.

Siden juli 2016 har der været erklæret undtagelsestilstand i Tyrkiet efter et mislykket statskup. Undtagelsestilstanden har betydet, at de tyrkiske myndigheder i stort omfang har fængslet journalister, politikere og kritikere.

Det er blevet stærkt kritiseret af den tyske forbundskansler Angela Merkel.

Ifølge det tyske medie Die Welt, er den tyske statsborger Deniz Yücel, der har siddet fængslet i Tyrkiet, blevet løsladt. Han har siddet varetægtsfængslet siden februar. Foto: Karlheinz Schindler/dpa.

Ifølge det tyske medie Die Welt, er den tyske statsborger Deniz Yücel, der har siddet fængslet i Tyrkiet, blevet løsladt. Han har siddet varetægtsfængslet siden februar. Foto: Karlheinz Schindler/dpa.

Yücels sag er én af flere

Sagen mod Deniz Yücel er en af flere om tyske statsborgere og journalister, der er blevet fængslet i Tyrkiet for mistanke om terrorisme.

I december blev den tyske journalist Mesale Tolu løsladt af en tyrkisk domstol efter næsten otte måneder i fængsel.

Også hun var mistænkt for at have spredt terrorpropaganda og for at tilhøre en forbudt venstreradikal gruppe, som er opført på Tyrkiets liste over terrororganisationer.

Tolu har dog ikke tilladelse til at forlade Tyrkiet, og hun skal melde sig hos myndighederne en gang om ugen. Retssagen mod hende skal fortsætte til oktober.

I oktober løslod de tyrkiske myndigheder også den tyske menneskerettighedsaktivist Peter Steudtner fra varetægtsfængsel.

kommentar
deling del

Leave a Reply