Single Daily
af

Lars Geerdes

Tysk internet fortsat for langsomt

Hurtigt internet er for de fleste tyskere stadigvæk en by i Rusland. Og i forhold til den globale konkurrence går det den forkerte vej. Danmark er langt fremme.
Hurtigt internet er for de fleste tyskere stadigvæk en by i Rusland. Og i forhold til den globale konkurrence går det den forkerte vej. Danmark er langt fremme.

Hurtigt internet er fortsat noget, de fleste tyskere er afskåret fra. Ifølge den ak­tuelle »State of the Internet Report«, som udgives af det amerikanske firma Akamai Technologies, er data-transmissions­hastigheden i Tyskland i gennemsnit på 14,6 Mbit pr. sekund (4. kvartal 2016). Det betyder, at Tyskland kun ligger som nr. 25 på ranglisten over gennemsnitshastighederne. Det er samtidig en tilbagegang i forhold til 2015, da Tyskland var placeret som nr. 22.
Akamai har hovedsæde i Cambridge/Massachusetts og er en af verdens største udbydere af programmer, der sørger for, at datatransmissionen foregår hurtigere. Programmerne kører som regel i baggrunden og bliver næppe bemærket af forbrugeren.

Danmark nummer seks

Ifølge Akamai er det fortsat Syd­korea, der tilbyder sine borgere verdens hurtigste internetforbindelser (26,1 Mbit/sek), men også i Europa er der mange lande, som råder over et hurtigere internet end Tyskland. Norge (23,6 Mbit/sek) og Sverige (22,8 Mbit/sek) indtager endda pladserne to og tre i verden. Danmark (20,7 Mbit/sek) kommer ind på sjettepladsen – i øvrigt et godt stykke foran højteknologiens foregangsland, Japan, som kommer på 19,6 Mbit/sek.
De forholdsvis dårlige tyske tal synes ikke at være i overensstemmelse med de tal, de tyske myndigheder opererer med. Ifølge det seneste »Breitband-Atlas« har 83 procent af de tyske husstande tilgang til hurtigt internet (over 30 MBit/sek), i Slesvig-Holsten endda 83,5 procent (tallene er for ultimo 2016). Men der er åbenbart stor forskel mellem at have teo­retisk tilgang og den reelle tilslutning. For at kunne nyde det hurtige internet, skal man nemlig også have en kontrakt om forsyning med hurtige netforbindelser, og her halter det.

Tyskerne synes, 
det er for dyrt

For tyskerne er øjensynligt ikke villige til at betale de dyre tariffer. Således havde i januar 2014 kun 5,5 procent af de tyske husstande booket downloadhastigheder på mindst 30 MBit/sek, selv om 71,3 procent af dem teoretisk havde mulighed for det. Nyere tal foreligger desværre ikke. Ifølge EU-Kommissionen lå Tyskland på det tidspunkt under EU-gennemsnittet (6,3 procent) og blev endda overgået af Rumænien (10,5 procent). Belgien (22,7 procent) og Holland (17,2 procent) lå i spidsen.
Desuden er en kontrakt på hurtigt internet ikke ensbetydende med, at man også får det.
At pengene spiller en vis rolle, er også Richard Krauses indtryk. Lederen af det såkaldte Breitband-Kompetenzzentrum Schleswig-Holstein i Kiel mener, at tyskerne er for tilbageholdende, når det gælder tilslutning til hurtige internetforbindelser.
– I USA og mange andre lande, ikke mindst i Danmark, er hurtigt internet meget dyrere end i Tyskland, siger Krause til Flensborg Avis.
– Men de tyske forbrugere kigger meget nøje på priserne og nøjes hellere med langsommere forbindelser end at betale mere. Det har i øvrigt sørget for en priskrig blandt udbyderne, og konsekvensen er, at de ikke mener at have råd til større investe­ringer i nettet, siger han.
Forskellen mellem teoretisk tilgang til hurtigt internet og reelt tilslutning er i de seneste år skrumpet ind. Richard Krause skønner, at der i dag er 45 procent af internetbrugerne, som har booket transmissionshastigheder på over 30 Mbit/sek. Men der er fortsat langt til at opfylde de politiske målsætninger.

Ambitiøse politiske mål

EU har som mål, at hele befolkningen (100 procent) i 2020 skal have mulighed for at få internet med mindst 30 Mbit/sek. Forbundsregeringen satser på 100 procent med 50 Mbit/sek. i 2018. Begge mål ser ud til at være umulige at nå.
I Slesvig-Holsten satser man på en 100 procents forsyning med lys­lederkabler i 2030. Aktuelt er man på cirka 25 procent, men lige nu er der godt gang i udbygningen af lysledernettet, som overvejende de kommunale forsyningsvirksomheder, f.eks. Stadtwerke Flensburg, står for.
– Lyslederkabler er også meget populære hos kunderne. Hvor der er mulighed for at blive koblet på, er mellem 60 og 65 procent af husstandene interesserede, siger Richard Krause.
Han gør sig dog ikke store forhåbninger om en reel tilslutning på 100 procent.

Hver tiende afviser at komme på nettet

– Omkring ti procent af befolkningen afviser blankt at komme på nettet, siger han.
Og så der der omkring 25 procent, som endnu ikke har fundet ud af, hvad de skal bruge nettet til. Dem prøver vi at overbevise med et program, som skal styrke den såkaldte digitale kompetence, siger Richard Krause.

»Highspeed«-internet er som regel meget langsommere end lovet

»Highspeed-internet« med store datamængder, der transporteres meget hurtigt til og fra forbrugerne, er noget, de såkaldte providere (udbydere) gerne reklamerer med, men i realiteten er internetforbindelser som regel meget langsommere end lovet. Det viser en ny rapport, som net-myndigheden i Tyskland, »Bundesnetzagentur« netop har offentliggjort.
Ifølge rapporten, som evaluerer 160.000 internetkontrakter – både fastnet og mobil – får kun 12 procent af kunderne på fastnettet den hastighed, som loves i deres kontrakter. Ved mobile forbindelser er det endda kun fem procent.
– Hvis ikke udbyderne snart angiver realistiske hastigheder, kan vi lægge sag an mod enkelte virksomheder, siger en talsmand for Bundesnetzagentur.
Målingerne blev foretaget fra september 2015 til september 2016 hos cirka 106.000 fastnet- og 54.000 mobilfunkkunder, og resultaterne taler for, at branchen ikke har gjort særlige fremskridt siden målingerne i årene 2012 og 2013.
– Det øger nu presset på udbyderne, siger talsmanden.
Det er især ved de i forvejen svage ledninger med transmissionshastigheder mellem 8 og 18 MBit/sek, at den reelle præstation er endnu lavere. De gode forbindelser med 200-500 MBit/sek yder generelt bedre, men i aftentimerne, når internettet bruges mest intensivt, opstår også her problemer, fordi flere forbrugere deles om kablerne.
– Halvdelen af fastnetbrugerne har immervæk fået mindst 60 procent af det, de ifølge deres kontrakt har krav på, siger lederen for Bundesnetzagentur, Jochen Homann.

Reklamerne lyver

Endnu værre ser det ud ved det mobile internet. Især de høje LTE-­hastigheder på 300 Mbit/sek, som mange udbydere lover i deres reklame, bliver i praksis kun »undtagelsesvis« nået.
Derfor bliver der kaldt på sanktioner mod udbyderne. De Grønne i Forbundsdagen peger i den forbindelse på en EU-forordning, som siger, at en permanent afvigelse af den lovede hastighed på nettet er lig med kontraktbrud fra udbyderens side.
Hvis man som forbruger er i tvivl om, hvor hurtigt ens internet virkelig er, kan man få foretaget en måling med en app, som stilles til rådighed på internetsiden breitbandmessung.de.

(Foto: Rolf Vennenbernd/dpa-arkiv)

kommentar
deling del

Skriv et svar