Single Daily
af

Thomas Schumann

Flensborger dropper tysk pas efter mødet med tysk forvaltning

Agentur für Arbeit bad Susanne Boisen forklare, hvor hendes mand arbejder og hvorfor hun har dansk telefonnummer og e-mail, da hun søgte Arbeitslosengeld. Agentur für Arbeit siger, at alt er gået efter bogen.

Susanne Boisen flyttede fra Bov til Flensborg sidste forår. Ved udgangen af 2017 blev hun arbejdsløs og skulle søge Arbeitslosengeld hos Agentur für Arbeit. Efter den oplevelse har hun fundet flyttekasserne frem igen – hun vil tilbage til Danmark.

– Det, jeg har oplevet her, har været mit livs værste mareridt. Det havde jeg aldrig set komme, fortæller Susanne Boisen.

Det tog to en halv måned for lærerinden at overbevise Agentur für Arbeit om, at hun var berettiget til at få Arbeitslosengeld. I første omgang afviste sagsbehandlerne hendes anmodning, fordi de ikke mente, at hun havde udfyldt ansøgningen korrekt. Senere fik hun et brev, hvor hun skulle oplyse, hvor hendes mand arbejder, og hvorfor hun har et dansk telefonnummer og e-mailadresse.

– Da de begynder at spørge ind til min mand, får jeg følelsen af, at de tror, jeg vil snyde. Jeg føler mig mistænkeliggjort. Hvorfor spørger de ind til min mand? spørger Susanne Boisen.

Susanne Boisen flyttede fra Bov til Flensborg sidste forår. Ved udgangen af 2017 blev hun arbejdsløs og skulle søge Arbeitslosengeld hos Agentur für Arbeit. Efter den oplevelse har hun fundet flyttekasserne frem igen - hun vil tilbage til Danmark. Foto: Martin Ziemer.

Susanne Boisen flyttede fra Bov til Flensborg sidste forår. Ved udgangen af 2017 blev hun arbejdsløs og skulle søge Arbeitslosengeld hos Agentur für Arbeit. Efter den oplevelse har hun fundet flyttekasserne frem igen – hun vil tilbage til Danmark. Foto: Martin Ziemer.

Efter at have svaret på spørgsmålene i brevet tager Susanne Boisen endnu engang hen på Agentur für Arbeit for at få sagen afklaret.

– Jeg får at vide, at jeg bare kan lade være med at flytte frem og tilbage, men beslutte mig for, hvor jeg vil bo. Derpå spørger jobcenter-medarbejderen mig, om jeg har en god grund til at flytte tilbage, siger Susanne Boisen.

Efter samtalen går hun hjem med følelsen af at være magtesløs, kriminel og uvelkommen.

– Det pisser mig af, at jeg skal begrunde, at jeg er flyttet til Flensborg. Jeg har tysk pas, og jeg kommer fra Flensborg oprindeligt. Hvis alle skulle dokumentere lige så meget som mig, så ville der ikke være mange, som kan flytte herned, siger Susanne Boisen.

I februar lykkes det endelig at få udbetalt Arbeitslosengeld for den tid, hun har gået arbejdsløs. Men oplevelsen har sat sig dybe spor.

– Jeg flytter tilbage til Danmark på grund af den her sag. Jeg havde troet, at jeg skulle bo her i mange år, men det skal jeg ikke.

Ikke nok med det: Susanne Boisen vil også opgive sit tyske statsborgerskab og i stedet udelukkende være dansk statsborger.

Hos Agentur für Arbeit mener pressetalsmand Christian Groborsch, at alt er gået efter bogen.

– Der har ikke været nogen ond vilje. Vi leder jo også efter sorte får, og det er et alarmsignal, hvis folk kun har danske kontakter. Derfor ville vi gerne vide det og udrydde den tvivl, der var, siger Christian Groborsch.

Han kan imidlertid ikke genkende, at hans kolleger skulle have sagt, at Susanne Boisen skulle finde ud af, hvor hun vil bo.

– Det er ikke den normale fremgangsmåde, vi har, så det kan være, der er tale om en misforståelse, forklarer Christian Groborsch.

Han tilføjer, at der også arbejder to danskkyndige på Agentur für Arbeit, som kan hjælpe til, hvis der skulle være problemer med at få udfyldt formularerne korrekt.

Susanne Boisen flyttede fra Bov til Flensborg sidste forår. Ved udgangen af 2017 blev hun arbejdsløs og skulle søge Arbeitslosengeld hos Agentur für Arbeit. Efter den oplevelse har hun fundet flyttekasserne frem igen - hun vil tilbage til Danmark. Foto: Martin Ziemer.

Susanne Boisen flyttede fra Bov til Flensborg sidste forår. Ved udgangen af 2017 blev hun arbejdsløs og skulle søge Arbeitslosengeld hos Agentur für Arbeit. Efter den oplevelse har hun fundet flyttekasserne frem igen – hun vil tilbage til Danmark. Foto: Martin Ziemer.

kommentar
deling del

Skriv et svar