Single Daily
af

Thomas Schumann

Tysk forspring i genbrug af vindmøllevinger

Vindmøller er den oplagte kilde til bæredygtig strøm i Danmark og Slesvig-Holsten, hvor hav og flade landskaber giver vinden plads at løbe på. Tilsammen roterer vingerne på lidt over 9.000 vindmøller i delstaten og kongeriget. Hvis ambitionerne om 100 procent grøn energi en dag skal blive til virkelighed, skal der flere vindmøller til. Men vindmøller er ikke uden sine egne miljøudfordringer.

Størstedelen af en vindmølle består af betonen i fundamentet og stålet i tårn og turbine. Når en mølle har udtjent sin levetid, bliver stålet og betonen genbrugt. Anderledes ser det ud med vingerne. De består hovedsageligt af glasfiber, og det kan ikke bare smeltes om. I 2022 forventer forskere, at den årlige mængde af brugte vindmøllevinger i Europa vil nå op på 50.000 tons om året. Selvom de fleste vindmøller i Danmark og Slesvig-Holsten bliver solgt videre til andre lande, så ender nogle af vingerne i Danmark med at blive deponeret.

Fra 40 meter til 40 millimeter

I Tyskland er det ulovligt at deponere glasfibermateriale, og det har fået virksomheder til at tænke i alternative baner. Den 17. maj gik GreenTech prisen til virksomheden Neocomp, der har hjemme i Bremen, fordi de har fundet en måde at behandle glasfiber, så det kan bruges som brændsel og råmateriale i cementfremstillingen.

– Vi skærer de omkring 40 meter lange vinger i stykker og kører det ind på vores anlæg. Der kværner vi glasfiberen, så hvert stykke blot er 40 millimeter stort, fortæller Mika Lange som er leder for genanvendelsen af glas- og kulfibermaterialer hos Neocomp. Efter at glasfiberen er kværnet til grus, bliver det efterbehandlet med affaldsstoffer fra en papirfabrik. På den måde kan det bruges som brændstof, som har en lavere CO2-udledning end kul.

De fleste vindmøller er i så god stand, at de kan sælges videre, når de tages ud af drift. Virksomheder som danske Green-Ener-Tech specialiserer sig i videresalg og køberne kan få vindmøllevingerne til halv pris. Green-Ener-Tech har de sidste 15 år solgt 800 vindmøller videre. I Tyskland er det ulovligt, men i Danmark bliver et begrænset antal vinger gravet ned i jorden. (Foto: Green-Ener-Tech)
Den danske opstartsvirksomhed Miljøskærm i Lyngby er ved at udvikle støjskærme, som bruger glasfiber. Glasfiber er et godt lyddæmpende materiale fordi det kan pakkes tæt. Derudover kan det klare vind og vejr. Endnu har Miljøskærm ikke udviklet et kommercielt produkt, men interessen er stor. (Foto: Miljøskærm)
I Tyskland er det ulovligt, men i Danmark bliver et begrænset antal vinger gravet ned i jorden. (Foto: Green-Ener-Tech)
En forholdsvis ny metode er at kværne glasfiberen fra vindmøllevingerne i små stykker og viderebehandle dem, så de kan bruges som brændstof og råstof i cementværker. Det kræver imidlertid en særlig ovn til forbrændingen. Virksomhederne Neocomp og Holcim bruger i fællesskab den metode. (Foto: Holcim)

Under fremstillingen af vindmøllevinger bruges der harpiks til at binde glasfiberen sammen. Det er den harpiks, som har en god brændeevne. Resten kan imidlertid også bruges. Neocomp har indgået et partnerskab med cementvirksomheden Holcim, som med datterselskabet Geocycle har et anlæg i Lägerdorf tæt ved Itzehoe. De modtager årligt 20.000 tons vindmølleglasfiber, som forbrændes ved over 1.000 grader i deres ovne. Asken bruger virksomheden som råstof i deres cementproduktion.

– Men der er mange cementværker som ikke tager imod vores glasfibermateriale, fortæller Mika Lange. Der skal en helt særlig ovn til for at kunne forbrænde materialet.

Teknikken er ikke slået igennem i Danmark

Derfor har teknikken heller ikke slået igennem i Danmark. Aalborg Portland genbruger godt nok andre slags affald, såsom plastik, til at lave cement af. Men deres anlæg kan ikke tåle glasfiber.

– Hvis stykkerne er for store, så stopper det for luftrensningen i ovnen. Og når ilten forsvinder, så går forbrændingen ud, forklarer miljø – og energichef Henriette Charlotte Nikolajsen fra Aalborg Portland. Hun tilføjer, at deres ovn kun kan brænde stykker som er mindre end 30 millimeter, det vil sige 10 millimeter mindre end det, Neocomp er i stand til at fremstille. Desuden har man endnu ikke undersøgt, hvad glasfiber vil gøre ved styrken af den cement, som Aalborg Portland fremstiller.

I det hele taget er det svært at lave en god forretning ud af at genbruge vindmøllevinger. De store konstruktioner af glasfiber er dyre at transportere, og deres udformning egner sig ikke til særlig mange andre formål end at lave strøm. Samtidig bliver vindmøller ikke taget ud af drift regelmæssigt, og derfor er forsyningen af glasfiber til virksomheder som Neocomp ikke pålidelig.

Dansk virksomhed vil bruge vindmøller i støjskærme

Ringer man til Miljøstyrelsen, DONG og Vestas for at høre, hvordan man genbruger gamle vindmøllevinger, får man samme svar – spørg Miljøskærm. De kunne lige så godt sige »spørg Jakob W. Nielsen«, for han er som grundlægger og eneste ansat manden bag opstartsvirksomheden i Lyngby. Han grundlagde Miljøskærm for at løse to miljøproblemer på én gang.

Ideen fik Jakob W. Nielsen for seks år siden, da han hørte medierne tale om, at mange vindmøller indenfor den nærmeste fremtid ville blive taget ud af drift.

Det ville udløse et problem med at få skaffet de mange brugte vindmøllevinger af vejen.

Samtidig kommer der hvert år flere og flere biler på vejene, og derfor stiger behovet for støjskærme. Her så Jakob W. Nielsen en mulighed – hvorfor ikke bruge glasfiberen fra vindmøllevinger til at lave støjskærme af?

– Glasfiber egner sig godt til at være udendørs. Det er ikke giftigt, og det kan klare vind og vejr. Glasfiber kan pakkes tæt sammen og er derfor et godt materiale til at absorbere lyd. Der er masser af det, og markedet for støjskærme er stort, fortæller Jakob W. Nielsen.

Markedet har en omsætning på 100 millioner kroner årligt. Her regner Jakob W. Nielsen med, at hans miljøskærme kan opnå en markedsandel på 25 procent.

Endnu er han stadig i opstartsfasen, men indenfor et år regner Jakob W. Nielsen med at kunne levere et kommercielt produkt.

Arbejder alene

Jakob W. Nielsen har ingen ansatte, og halvdelen af virksomhedens penge kommer fra hans egen lomme. Resten er tilskud fra Miljøstyrelsen. Indtil videre har iværksætteren lavet prototyper og taget patent på sine produkter.

– Der lader ikke til at være andre, som er kommet på samme idé. Det er meget forbavsende, at ingen har tænkt på det før, fortæller Jakob W. Nielsen. Når han ikke udvikler på produktet taler han med virksomheder inden for branchen. Han har brug for store maskiner til at granulere glasfiberen.

– Glasfiber er et meget hårdt materiale at arbejde med, og vingerne er store, så det kan man ikke bare stå og arbejde med derhjemme, siger Jakob W. Nielsen.

Derfor arbejder han på at få en større virksomhed til at investere i Miljøskærm, så der kan indkøbes de nødvendige maskiner. De store glasfiberelementer skal granuleres til en størrelse på to til tre centimeter for at de kan indgå i støjskærmene.

Lige nu står Jakob W. Nielsen i samme udfordring som så mange andre iværksættere – der er stor interesse for hans idé, men så længe han ikke har produktionsapparatet, er der ingen kunder i butikken. Den eneste måde han kan få råd til de store maskiner, er ved at få andre til at købe hans produkter.

Men Jakob W. Nielsen er sikker på, at den store investering nok skal komme indenfor de næste 12 måneder. I løbet af få år vil der komme store mængder glasfiber fra vindmøller.

– Det har nyhedsværdi i samtlige lande, siger Jakob W. Nielsen.

kommentar
deling del

Skriv et svar