Single Daily
af

Bianca Kirkeby

Tysk borgmester om soldater på grænsen: Det er en katastrofe

Flensborgs overborgmester kritiserer regeringens beslutning om at udskifte politiet på grænsen med soldater.
Flensborgs overborgmester kritiserer regeringens beslutning om at udskifte politiet på grænsen med soldater.

– Det er en katastrofe. Jeg er målløs.

Sådan lød den umiddelbare reaktion fra Flensborgs overborgmester, Simone Lange (SPD), da hun fredag hørte om den danske regerings beslutning om at sende 75 soldater til grænsen for at aflaste det danske politi.

– Bevæbnede soldater ved grænsen er ikke det billede, vi ønsker. Det er hellere ikke det billede, jeg har af Europa, siger overborgmesteren.

Læs også: EU bekræfter – grænsekontrollerne skal stoppe i november

På mandag begynder soldaterne deres uddannelsesforløb, der varer to uger. Herefter overtager soldaterne løbende betjentenes opgaver.

Soldater er den forkerte løsning

Ifølge forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) bliver soldaterne indsat for at sikre samfundets robusthed.

Simone Lange anerkender, at politiet er udfordret, og at grænsebevogtningen er en af årsagerne.

– Det er selvfølgelig et problem (red. At politiet er udfordret). Men at indsætte bevæbnede
soldater til at løse politiets opgaver er den helt forkerte vej, siger
Simone Lange.

Grænsekontrol, terrorbevogtning og bandekonflikt bliver fremhævet som de områder, betjentene bruger meget tid på.

Grænsekontrollen bør i stedet genovervejes

Ifølge overborgmesteren bør politikerne i stedet se på andre løsninger for at hjælpe politiet.

– Man burde hellere benytte lejligheden til at overveje, om der
overhovedet er brug for den grænsekontrol, siger Simone Lange.

Hun fremhæver, at der ikke længere er den samme flygtningestrøm, som der var for to år siden.

Læs også: Støjberg: Der er behov for fortsat grænsekontrol

Soldaterne skal ikke kun hjælpe betjentene på grænsen. De skal også varetage andre bevogtningsopgaver. Sammenlagt begynder 160 soldater et uddannelsesforløbet, der gør dem i stand til at aflaste politiet.

Det er uvist, hvor længe Forsvaret skal hjælpe politiet. Ifølge regeringen vil der løbende være en dialog omkring en tidshorisont.

Simone Lange. Arkivfoto.

Simone Lange er overborgmester i Flensborg. Arkivfoto.

kommentar
deling del

Skriv et svar