Single Daily
af

Rasmus Meyer

Tyrkisk avis viser Merkel med Hitler-skæg

Så lad vær med at opføre dig som en nazist.
Sådan lyder overskriften på forsiden af den tyrkiske avis Günes.

 

Overskriften står sammen med et billede af den tyske forbundskansler, Angela Merkel. Hun vises med Hitler-skæg og udstrakt højre arm, nazisternes tegn.

Du kan læse en direkte oversættelse af, hvad den tyrkiske avis skriver om Merkel herunder.

Direkte oversættelse af den tyrkiske avis Günes’ artikel om Merkel

Så lad være med at være nazist

Efter præsident Erdogans historiske genmæle overfor Tysklands forbud om at lade tyrkiske ministre mødes med tyrkere, begyndte Merkel at bønfalde Erdogan. Den tyske kansler sagde “vær venlig ikke at kalde os nazister.”

Merkel er ikke til at skelne fra Hitler

Tyskland huser næsten alle de terrororganisationer, som opererer i Tyrkiet, og man gør alt for at få et “nej” til folkeafstemningen [i Tyrkiet, red.]. Imens den tyske regering stadig blokerer tyrkiske ministres ja-valgmøder med metoder, der minder om nazi-æraen, fortsætter de tyske medier med at agitere for et “nej”.

Erdogans ord udløste panik

Erdogan gav et kontant svar til den skandaløse situation. Han udtalte, “at denne tilgang adskiller sig ikke fra nazisternes.” Efter denne sammenligning trådte Merkel et skridt tilbage og kommenterede på Tyrkiets betydning for Tyskland. Hun fortsatte: “Men nazi-sammenligningerne sårer os,” og bønfaldt Erdogan om at stoppe med at kalde dem nazister.

Günes regnes for at have gode forbindelser til Erdogan-regeringen, der har provokeret Merkel ved at beskylde hende for at bruge nazimetoder, da tyrkiske politikere ikke fik lov til at holde valgmøder i Tyskland.

Læs mere om sagen her.

Günes er ikke den eneste avis, der går efter Merkel. Avisen Aksam kaldte Merkel “Kandils storesøster”.
I nordirakiske Kandil har det forbudte kurdiske arbejderparti, PKK, hovedkvarter.

kommentar
deling del

Skriv et svar