Single Daily
af

Bianca Kirkeby

Tyrkiet truer med at bryde migrantaftale, selvom de selv vil beholde den

Tyrkiet truer med at bryde migrantaftalen med EU. Hvis det sker, risikerer vi endnu en flygtningekrise, siger ekspert.
Tyrkiet truer med at bryde migrantaftalen med EU. Hvis det sker, risikerer vi endnu en flygtningekrise, siger ekspert.

Hvis Tyrkiets trussel om at bryde flygtningeaftalen med EU bliver til virkelighed, er der risiko for en lignende flygtningestrøm som den vi så for snart to år siden.

Det siger professor på statskundskab fra Aarhus Universitet Derek Beach.

Tilbage i 2015 opstod en flygtningekrise på grund af et enormt antal flygtninge, der bevægede sig op gennem Europa. Flygtningeaftalen mellem Tyrkiet og EU har været med til at sætte en stopper for krisen. Mandag sagde Tyrkiets vicepremierminister, Numan Kurtulmus, at Tyrkiet vil genoverveje flygtningeaftalen med EU.

-Vi risikerer at spole tiden tilbage til sommeren og efteråret 2015, hvor der kom store flygtningestrømme fra Tyrkiet til Grækenland, siger Derek Beach til Flensborg Avis.

Læs mere: Erdogan beskylder Merkel for at huse terrorister

– Hvis bare en brøkdel af de flygtninge, der lige nu befinder sig i det sydlige Tyrkiet, bevæger sig op gennem Europa, så kommer vi i den problematiske situation, at landene lukker grænserne igen.

Professor på statskundskab fra Aarhus Universitet Derek Beach. Foto: Aarhus Universitet.

Begge parter er afhængige af aftalen

Ifølge Tyrkiet har EU ikke holdt de løfter, som er blevet afgivet i forbindelse med flygtningeaftalen.

Europa er afhængige af aftalen, fordi den sætter en stopper for flygtningestrømmen. Men Derek Beach forklarer, at tyrkerne også har en interesse i at beholde aftalen, da de har brug for hjælp og penge til at afhjælpe den humanitære situation.

Alligevel har Numan Kurtulmus sagt, at aftalen for “nu er bragt til ende.“

Sådan lyder aftalen mellem EU og Tyrkiet

  • Aftalen blev lavet mellem EU og Tyrkiet den 18. marts 2016
  • Ifølge aftalen skal enhver, der er sejlet fra Tyrkiet til græske øer, sendes tilbage til Tyrkiet.
  • Hver gang en syrisk flygtning sendes tilbage til Tyrkiet, skal EU tage imod en syrer, der befinder sig i en flygtningelejr i Tyrkiet, og genbosætte personen i EU.
  • Hvis personen allerede har været i Grækenland og sendes tilbage til Tyrkiet, kommer vedkommende bagest i køen.
  • Det skal være muligt for alle flygtninge og migranter at få deres sag prøvet i Grækenland, hvis de kan sandsynliggøre, de har været udsat for forfølgelse i Tyrkiet.
  • Aftalen er indgået for blandt andet at ødelægge menneskesmuglernes forretning. Flere menneskerettighedsorganisation har dog kritiseret aftalen.

Kilde: Ritzau.

Erdogans ord kan have anden betydning i tyrkisk kontekst

Tyrkiet befinder sig lige nu en valgkamp. Det spiller en rolle, fordi tyrkerne i den forbindelse har interesse i en retorisk optrapning.

-Hvis det var uden for en valgkamp, så kunne det være, der var noget i det, men der er mange strategiske grunde til at bruge hårdere ord og vendinger lige nu.

Samtidig påpeger Derek Beach, at Tyrkiets ord skal ses i en sproglig og kulturel kontekst.

Læs mere: EU og Nato maner til ro efter strid om tyrkiske valgmøder

-Det kan være, at det, der bliver sagt fra Tyrkiets side ikke er noget særligt i en tyrkisk kontekst, siger han.

Derfor mener Derek Beach, at det er en trussel, der bliver sagt i kampens hede, men som ikke kommer til at ske.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan. Foto:Scanpix/Ozan Kose.

Trussel sker samtidig med kontroversielle udtalelser

Tyrkiets trussel om at bryde flygtningeaftalen sker, mens en konflikten mellem Tyrkiet og Tyskland optrappes.

En tyrkisk avis har haft et billede af Merkel beklædt med Hitlers skæg på forsiden. Derudover er Tyrkiets præsident kommet med mange kontroversielle udtalelser om Tyskland.

Recep Tayyip Erdogan har blandt andet sagt, at Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, støtter terrorister, og at landet bruger nazi-metoder.

Nogle af Erdogans tilhængere i Tyrkiet. Foto: Depo Photos

kommentar
deling del

Skriv et svar