Single Daily
af

Bianca Kirkeby

Tyrkiet nægter tysk besøg igen: – Fuldstændigt uacceptabelt

Tyrkiet nægter igen Tyskland at besøge en tysk militærbase i Incirlik. Det har fået Tyskland til at planlægge en fraflytning af soldaterne.
Tyrkiet nægter igen Tyskland at besøge en tysk militærbase i Incirlik. Det har fået Tyskland til at planlægge en fraflytning af soldaterne.

En konflikt om tysk militær på en luftbase i Tyrkiet trapper op.

Tyrkiet nægter igen et tysk besøg på basen. Det har fået Tyskland til at planlægge en fraflytning af militæret, skriver den tyske avis Welt.

Ifølge planen skulle tyske parlamentsmedlemmer besøge tyske soldater på luftbasen Incirlik i Tyrkiet tirsdag. Selvom besøget har været planlagt i flere uger, meddelte Tyrkiet lørdag, at besøget ikke bliver til noget.

– Fuldstændigt uacceptabelt, siger talsmand for udenrigsministeriet, Martin Schäfer, om det aflyste besøg mandag.

Læs mere: Merkel: EU’s forhold til Tyrkiet er hårdt ramt

Martin Schäfer oplyser, at der kigges på konsekvenser for aflysningen med henblik på en fraflytning af de udstationerede soldater. Formand for forsvarsudvalget, Wolfgang Hellmich (SPD), har sagt, at der allerede nu er konkrete forberedelser for flytning af militæret. Forsvarsministeriet har allerede overvejet alternative byer i Jordan, Kuwait og på Cypern. Beslutningen bliver taget i næste uge.

Tysk militær i Incirlik

  • Incirlik Air Base er en luftbase i Incirlik i Tyrkiet.
  • Det tyske militær har 260 soldater udstationeret i Incirlik. Derudover har militæret også fly på basen.
  • Her deltager militæret i luftangrebet mod terrorgruppen Islamisk Stat i Syrien og Irak.
  • Sidste år nægtede Tyrkiet et tysk besøg på basen i flere måneder.

Kilde: Süddeutsche Zeitung.

Kæmper stadig om aflyst besøg

En talsperson for forbundskansler Angela Merkel (CDU), Steffen Seibert, har også udtalt sig i sagen.

-Det skal selvfølgelig være muligt for tyske parlamentsmedlemmer at rejse til Incirlik og besøge truppen, siger han.

Læs mere: Tysk politiker beskylder Tyrkiet for grov spionage

Forbundsregeringen bestræber sig på, at det aflyste besøg på basen stadig kan finde sted.

To tyske fly på luftbasen i Incirlik. Arkivfoto. Foto: Falk Bärwald/Bundeswehr/dpa.

kommentar
deling del

Skriv et svar