Single Daily
af

Lennart Adam

Typisk nordisk med et twist

Snart åbner der en ny restaurant og et hostel ved havnen. Lederne satser på regionale produkter.
Snart åbner der en ny restaurant og et hostel ved havnen. Lederne satser på regionale produkter.

Ben Heinrichs fiskebod på Museumshavn er en institution i Flensborg. Hans opskrift på succes er høj kvalitet med lokale produkter.

Sammen med Sandra Nielsen og Fabian Keller vil han nu anvende samme opskrift i en større målestok. I det hus, som tidligere husede Søfartsmuseets bibliotek, Schiffergelag og senest Pub Störtebeker, skal der nu være restaurant og hostel: »Hafenküche« og »Seemannsheim«, to ideer med et fælles udgangspunkt.

Hafenküche

– Vi har haft denne ide i nogle år, men vi skulle først finde de passende rammer. Det skulle være tæt på havnen og museumshavnen. Da vi i 2014 opdagede, at Störtebeker flyttede ud, handlede vi hurtigt og henvendte os til rådhuset med vores planer, forklarer Fabian Keller.

De faldt åbenbart i god jord. I 2015 købte de tre huset og begyndte på genopbygningsarbejdet.

Fra venstre ses Fabian Keller, Jan Voß, Sandra Nielsen, Ben Heinrich og Phillip Meyerhenke. De er bagmændene bag Hafenküche og 
Seemannsheim. 
Mere end tre år efter, at ideen til 
den nye restaurant og det til­-
hørende hostel opstod, kan de nu snart åbne deres forretning direkte ved havnen.
(Fotos: Lars Salomonsen)

Efter at have fået byggetilladelsen startede de med det omfattende renoverings- og ombygningsarbejde. I dag er det historiske hus næsten tilbage i sin oprindelige stand fra 1840. Plastikvinduerne blev udskiftet, og hoveddøren blev flyttet tilbage til sin oprindelige placering. Desuden blev væggene tilbageført til det rå stenlook, og de gamle trædøre blev renoveret.

Med rustikke træborde, metallamper og lædersofaer har de skabt en maritim atmosfære i huset på Skibbroen.

– Alle vil være velkommen her i huset, lige meget om de kommer direkte fra deres båd i deres beskidte tøj eller i deres pæne jakkesæt, forklarer Fabian Keller.

Regional and Seasonal

På menuen vil man hovedsagelig kunne finde typiske nordtyske retter med et moderne tvist. Spisekortet bliver bevidst holdt meget enkelt med tre til fem hovedretter. Til gengæld vil menuen blive udskiftet regelmæssigt.

– Det er to grunde til. For det første får vi vore råvarer fra små, lokale producenter. Med andre ord, vi tilpasser vort spisekort til de produkter, der på det pågældende tidspunkt kommer på markedet. For det andet er det med til at udfordre og inspirere kokken, siger kokken Phillip 
Meyerhenke.

Kokken har allerede allerede kreeret den første menu på kortet. Forretten vil være indbagt gedekød i crepe wrap med Cumberland sauce, hovedretten vil bestå af stegt torsk med kålroemos og rødbedeskum. Til dessert er der berlinere med rødbede-chokolade-mousse.

Der vil altid være veganske retter på menuen.

Bryggeriet Westindien Compagnie i Flensborg laver en speciel mørk øl, der udelukkende serveres i Hafenküche.

En gang verden rundt

Ud over opskrifter fra regionen vil køkkenet også leve op til husets maritime karakter. Der vil regelmæssigt blive serveret retter, der sender gæsterne ud på en kulinarisk rejse på de syv verdenshave. Med udgangspunkt i de forskellige havne vil der blive serveret specialiteter fra de forskellige lande. Det første stop er Vietnam.

Restaurant Hafenküche & Hostel Seemannsheim ligger der, hvor “Zum Störtebeker” tidligere lå.

Seemannsheim

Det var Sandra Nielsen, der fik ideen til et hostel i forbindelse med restauranten. Hun har i flere år arbejdet i hostelbranchen i Berlin og har været med til at åbne flere hostels både i hovedstaden, Leipzig og Frankfurt.

– Vi målretter vort hostel til rejsende, der vil gerne bruge deres feriepenge på andet end overnatninger, men de skal stadig føle sig godt tilpas, understreger Sandra Nielsen.

De 11 værelser, hvoraf de fleste får udsigt over havnen, ligger på første og anden sal. Førstesalen er et klassisk hostelområde med fællesværelser og fælles badeværelser. På anden sal er der mindre værelser med eget bad til enlige, par og familier, der ønsker mulighed for privatliv.

Åbning

Hvornår Hafenküche og Seemannsheim helt præcis åbner, ligger endnu ikke helt klart, men det vil senest ske til påske.

Inden da åbner dele af køkkenet og baren med en reduceret menu, og så følger resten efter lidt efter lidt.

– Vi tænder alle lys og slår skodderne fra vinduerne, så alle kan se, at vi har åbnet, siger Ben Heinrich.

Hvis man ikke kan vente så længe, kan man i mellemtiden købe sig en fischbrötchen i havnen, for Bens fiskebod har åbnet igen efter vinterferien.

Seemannsheim og Hafenküche har en fin placering direkte ved havnen og er omgivet af andre barer og restauranter.

kommentar
deling del

Skriv et svar