Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Trump til Putin: Det er en ære at være sammen med dig

Vi vil drøfte de positive udviklinger, som sker for Rusland og USA, siger USA's præsident om møde med Putin.
Vi vil drøfte de positive udviklinger, som sker for Rusland og USA, siger USA's præsident om møde med Putin.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at han og den russiske præsident, Vladimir Putin, ved et bilateralt møde i Hamburg vil drøfte en række positive udviklinger, som sker for Rusland og USA.

Udtalelsen blev fremsat umiddelbart før Trump og Putin indledte deres drøftelser i forbindelse med G20-topmødet i Hamburg.

Trump udtalte ved mødet med Putin, at “det er en ære at være sammen med dig”.

Putin replicerede med:

– Jeg er meget glad for at møde dig.

Mødet mellem Trump og Putin finder sted samtidig med G20-ledernes planlagte drøftelser om klima.

Klima har ellers været et af de emner, som resten af G20-landenes ledere har set frem til at diskutere med Donald Trump.

Trump og Putin mødtes kortvarigt tidligere fredag forud for deres planlagte møde.

Trump og Putin udvekslede et par hurtige og øjensynligt morsomme bemærkninger, inden de formelt skulle mødes.

I et kort videoklip, som blev lagt ud på Facebook af den tyske forbundsregering, ses Trump række hånden frem til sin russiske modpart ved et bord, hvor der står flere andre.

Mødet var deres første ansigt til ansigt, efter at Trump blev indsat som præsident.

(Foto: A. Lohr-Jones/A. Astafyev/CNP POOL/Sputnik/dpa)

kommentar
deling del

Skriv et svar