Single Daily
af

Bianca Kirkeby

Trump, Merkel og Macron: Her overnatter verdens ledere under G20

Verdens ledere har booket nogle af Hamburgs mest luksuriøse hoteller under G20-topmødet. Her kan du se, hvilke luksushoteller lederne overnatter på.
Verdens ledere har booket nogle af Hamburgs mest luksuriøse hoteller under G20-topmødet. Her kan du se, hvilke luksushoteller lederne overnatter på.

Når repræsentanterne fra Saudi-Arabien til G20-topmødet kommer til Hamburg, har de et 5-stjernet hotel for sig selv. Kongen af Saudi-Arabien, Salman bin Abdulaziz, har booket hele Hotel Vier Jahreszeiten kun til finansminister Mohammed al-Dschadan og de saudiarabiske ledsagere.

Vladimir Putin, Donald Trump og andre ledere fra hele verden deltager også i det kommende G20-topmøde. I alt er omkring 9.000 hotelværelser reserveret til deltagerne i topmødet fra fredag til lørdag. Mange af gæsterne lander i lufthavnen i Hamburg allerede torsdag.

Læs mere: Tysk politi fjerner telte og skyder med vand før G20-møde

Statslederne medbringer hver en gruppe af sikkerhedskræfter, teknikere og rådgivere med til Hamburg. For eksempel har Donald Trump omkring 100 personer med sig til storbyen.

De fleste deltagere i topmødet overnatter i Hamburg, men hvor og hvordan skal de egentligt bo? På det interaktive kort herunder kan du se, hvor nogle af lederne overnatter – blandt andre Donald Trump, Angela Merkel, Emmanuel Macron, Vladimir Putin og Recep Tayyip Erdogan.

Efterspørgslen på 5-stjernede hoteller var stor

Ifølge den tyske avis Hamburger Abendblatt bestemmer hotellerne selv, hvor meget G20-deltagerne skal betale for overnatningerne. Hvert land betaler selv hotelregningen. Forbundsregeringen bidrager ikke med hjælp.

Nogle statsoverhoveder har efterspurgt suiter på en størrelse fra 200 kvadratmeter. Efterspørgslen på 5-stjernede hoteller har været højere, end udbuddet har været. Derfor har nogle ledende politikere måttet stille sig tilfredse med en suite på 25 kvadratmeter.

Læs mere: Trump vil hjælpe G20 til succes

Værelser for turister og forretningsrejsende på hoteller er til gengæld ikke ligeså eftertragtet i de her dage , som det ellers var forventet. Derfor har priserne på værelserne under G20-topmødet været faldende de sidste par måneder.

Du kan klikke dig rundt på det interaktive billede herunder og se de fleste statsledere, der deltager i G20-topmødet.

Derudover deltager spansk premierminister, Mariano Rajoy, norsk statsminister, Erna Solberg, Hollands ministerpræsident, Mark Rutte, Singapores premierminister, Lee Hsien Loong, og præsident i Brasilien, Michel Temer også.

Hvad er G20?

  • Sammenslutning af verdens 19 vigtigste industrilande og vækstøkonomier samt EU.
  • Medlemmer er Sydafrika, Canada, Mexico, USA, Argentina, Brasilien, Kina, Japan, Sydkorea, Indien, Indonesien, Saudi-Arabien, Rusland, Tyrkiet, Frankrig, Tyskland, Italien, Storbritannien, Australien og EU.
  • Dannet i 1999 som reaktion på finanskrisen i Asien.
  • Der har siden 2008 været årlige eller halvårlige topmøder. Værtskabet går på skift mellem landene.
  • G20 har ingen formel beslutningskraft eller myndighed. Men mødernes sluterklæringer udstikker retningslinjer for, hvad de magtfulde lande vil og kan sammen.

Kilder: Globalis, g20.org/Ritzau.

kommentar
deling del

Skriv et svar