Single Daily
af

Niels Ole Krogh

Tre rækkehuse er brændt ned i Harreslev

Tidlig tirsdag morgen var der storalarm hos brandvæsenet i Harreslev (Harrislee). En brand havde hurtigt bredt sig og gjort tre rækkehuse på Slukeftervej ubeboelige. Da brandvæsenet ankom ved 4-tiden, stod tagene i lys lue. Meldingen var først, at der var gået ild i en stabel brænde, men det gik hurtigt op for brandvæsenet, at branden var omfattende, og cirka 100 brand- og andre redningsfolk blev tilkaldt.

De fem beboere kom lykkeligvis ud i tide. To af husene brændte ned, mens et tredje, der står tomt på grund af renoveringsarbejde, ligeledes er stærkt beskadiget.

Det stormfulde vejr i nat var årsag til, at branden hurtigt bredte sig, samtidig med at slukningen blev meget vanskelig.

Omfanget af skaderne er endnu ikke kendt. Politiet er i færd med at finde frem til årsagen til branden.

Tre rækkehuse brændt ned i Harreslev. Foto: Sebatian Iwersen

Tre rækkehuse brændt ned i Harreslev. Foto: Sebatian Iwersen

kommentar
deling del

Skriv et svar