Single Daily
af

redaktionen

Trafikpropper i sydlig retning: Sure bønder fylder vejene

Der opstod trafikpropper på flere veje, da 1500 oprevede landmænd fra Slesvig-Holsten kørte til demonstration i Hamborg tidligere i morges. Vejene bliver igen fyldt, når de vender hjem, varsler politiet.
Der opstod trafikpropper på flere veje, da 1500 oprevede landmænd fra Slesvig-Holsten kørte til demonstration i Hamborg tidligere i morges. Vejene bliver igen fyldt, når de vender hjem, varsler politiet.

Landmændene startede protesttoge fra blandt andet Brunstorf, Nützen, Reinfeld og Elmshorn ved 7-tiden i morges. Andre bønder demonstrerede klokken 10 ved landdagen i Kiel, hvorefter de tilsluttede sig de andre konvojer. Den normale trafik mod Hamborg var påvirket af demonstrationerne, fortæller politiet.

Den samlede demonstration med mere end 3000 landmænd fra hele Tyskland startede klokken 12 ved Gänsemarkt og forventes at slutte ved 14-tiden.

– Landmændene vil gøre opmærksom på, hvor vigtigt landbruget er. De synes, at de gøres til syndebukke i offentligheden, siger CDUs gruppeformand i landdagen, Tobias Koch. Han og CDU mener, at store dele af det politiske landskab lader bønderne i stikken.

I Hamborg mødes miljøministrene fra forbundsregeringen og delstaterne til deres efterårskonference.

Politikerne skal blandt andet diskutere udledningen af kvælstof til luften og forurening af grundvandet for at lette påvirkningen på klimaet. I Tyskland har mange landmænd igennem flere måneder deltaget i en stille protest. De har blandt andet stillet grønne kors op på deres marker for at symbolisere landbrugsbesparelserne og landbrugets død, hvis der ikke tages hensyn til erhvervet.

De tusindevis af landmænd vender efter protesterne tilbage ad de samme veje. I følge politiet, der følger landmændene, kommer hjemture igen til at påvirke trafikken.

***

Læs mere om emnet her.

kommentar
deling del

Skriv et svar