Single Daily
af

Jens Nygaard

Trafikken over den dansk-tyske grænse er steget markant

Fra år 2000 er trafikken over den dansk-tyske grænse steget med 30 procent, viser oplysninger fra Vejdirektoratet. Særligt kraftig trafik er der om lørdagen i skolernes ferie.
Fra år 2000 er trafikken over den dansk-tyske grænse steget med 30 procent, viser oplysninger fra Vejdirektoratet. Særligt kraftig trafik er der om lørdagen i skolernes ferie.

Det er ikke alene den danske indrejsekontrol, der er medvirkende til at give køer ved grænsen – specielt om lørdagen i skolernes ferie og helt specielt på motorvejen.

Trafikken over den dansk-tyske grænse er nemlig generelt steget markant, fremgår det af oplysninger, som Vejdirektoratet i Danmark har fundet frem til Flensborg Avis.

Hvis trafikken over grænsen i år 2000 sættes til et index på 100, er det i år steget til lidt over 130. Med andre ord er der kommet 30 procent mere trafik i biler over grænsen de seneste 17 år – selv om det fremgår, at der faktisk var tale om et meget lille fald fra 2016 til 2017.

I reelle tal var der i år 2000 14,58 millioner biler, der passerede grænsen, mens det tal i år ventes at runde de 19 millioner.

Det meste af trafikken kommer over de tre store grænseovergange i den østlige del. Her er trafikken vokset i både Padborg, Kruså og på motorvejen.

I Padborg er antallet gået op fra 2,98 millioner til 3,45 millioner, og i Kruså har man kunnet notere en stigning fra 4,3 millioner til 5,37 millioner. Der er her tale om tal frem til 2016.

Læs mere: Stor rejsedag kaster kilometerlange køer af sig

Den helt store stigning er imidlertid sket på motorvejen. Her var der i år 2000 4,21 millioner biler – nogenlunde det samme antal som i Kruså dengang – mens tallet i 2016 rundede 6,79 millioner.

Vejdirektoratet laver maskinelle tællinger, og specielt interessant bliver det i grænselandet – og for de mange bilister – når man ser nærmere på trafikken nordpå over motorvejsgrænsen på lørdage i skolernes sommerferie.

Læs mere: Nye grænsekøer er i sigte

Allerede nu kan maskinerne fortælle, at der lørdag den 29. juli kørte 22.445 biler over motorvejsgrænsen nordpå. De var meget ujævnt fordelt hen over døgnet, og generelt var der mest pres på fra midt på formiddagen til sent på eftermiddagen.

Vejdirektoratet har også sammenlignet trafikken over motorvejen nordpå de seneste lørdage med trafikken på almindelige lørdage uden ferietrafik. Her har man valgt marts måned.

– Det er interessant at se, at trafikken på nogle tidspunkter af døgnet i de seneste lørdage har været tre til fire gange større end på en lørdag i marts, konkluderer en medarbejder ved direktoratet.

På den baggrund – og på grund af grænsekontrollen – er det måske ikke så mærkeligt, at der opstår køer.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar