Single Daily
af

Niels Ole Krogh

Totalt stop for fiskeri af blåmuslinger

Et totalt stop for fiskeri af blåmuslinger i Flensborg Fjord. Den afgørelse har overborgmester Simone Lange (SPD) truffet efter et meget langt forløb med mange høringspartnere og et byråd der i enstemmighed anbefalede et stop.

Det betyder, at firmaet bag det hidtidige muslingefiskeri i den tyske del af Flensborg Fjord, Royal Frysk med adresse i Emmesbüll-Horsbüll, fremover skal sejle udforbi Solitude, hvor Slesvig-Flensborg Amts del af fjorden begynder. Amtet har i modsætning til Flensborg Kommune forlænget firmaets tilladelse til at hente de blå skaldyr op fra fjordbunden.

Borgmesteren oplyste på et pressemøde tirsdag eftermiddag, at hun har vejet de sociale, de erhvervsmæssige og de offentlige interesser op mod hinanden.

– Tungest i vægtskålen vejer den offentlige interesse for en ren fjord til gavn for miljøet i fjorden og byens borgere, sagde Simone Lange om sin afgørelse.

kommentar
deling del

Skriv et svar