Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Tønder-ikon er død

Den amerikanske musiker John Prine skulle have lagt sin sommer-tour forbi Tønder. Nu er han død i en alder af 73 år.
Den amerikanske musiker John Prine skulle have lagt sin sommer-tour forbi Tønder. Nu er han død i en alder af 73 år.

Den amerikanske countrysangskriver John Prine, der har været indlagt med coronavirus, er død. Han blev 73 år.
John Prine skulle som led i sin sommer-turne i Europa have spillet på Tønder Festival den 28. august. En festival, som han har gæstet før. Første gang var i 2015, da han lukkede festivalen, og senest skulle han have spillet der i 2019 som hovednavn, men måtte aflyse på grund af en kræftsygdom.
Tønder Festival er dog blevet aflyst i år, efter at statsministeren mandag aften forlængede forbuddet mod store forsamlinger til og med august.
John Prine lå i respirator efter at have udvist tegn på coronavirus. Den amerikanske musiker var i forvejen svækket efter, at han sidste år fik konstateret kræft.
John Prine blev indlagt 26. marts på hospitalet i Nashville og døde ifølge New York Times af komplikationer som følge af virusset.
Prines hustru og manager, Fiona Whelan Prine, blev testet positiv for virusset den 19. marts. Parret havde været i karantæne separat i deres fælles hjem.
Prine har gennem sin karriere modtaget Grammys for sit arbejde og blev optaget i sangskrivernes Hall of Fame sidste år.
Prines karriere tog afsæt i Chicagos countryfolk-scene i slutningen af 1960’erne, og i 1971 udgav han sit første album. Prine har siden udgivet en lang række plader, senest The Tree of Forgiveness i 2018.

kommentar
deling del

Skriv et svar