Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Tønder Festivals bedste udsigt

Tre mænd sidder højt oppe for at sørge for sikkerheden på campingpladsen.
Tre mænd sidder højt oppe for at sørge for sikkerheden på campingpladsen.

De tre brandmænd har en storartet udsigt fra det cirka 14 meter høje tårn på Tønder Festivals campingområde. Der er ikke mange af festivalens campister, der kan foretage sig noget, uden at Lars Bargmeyer, Jan Andreasen eller Kaj Schütt ser det fra toppen af tårnet. Kun inde i campingvognen kan mændene og konerne have lidt fred til de private gøremål, de nu måtte have derinde.

Bargmeyer, Andreasen og Kaj Schütt holder øje med, at der ikke går ild i noget nede på jorden. Reglerne skal overholdes, og de siger blandt andet, at der ikke må tændes bål eller grill på festivalens store campingplads.

– Et år var der en episode med en campinggæst, som grillede. Da han så, vi fik øje på ham, trak han grillen med i skjul ved forteltet.

– Og så kunne vi ellers se, at der var en hånd, der lige så diskret tag pølserne væk fra grillen med hånden. Han troede vist, vi ikke kunne set det, men vi så det ganske tydeligt – og lod ham gøre det denne ene gang. Men ellers er grill og åben ild på en campingplads, hvor der bor flere tusinde mennesker, simpelthen for farligt, siger de tre brandmænd.

De tider er for længst forbi, da festivalgæsterne sov i telt. Komfort skal der til - og lidt dansk hygge

De tider er for længst forbi, da festivalgæsterne sov i telt. Komfort skal der til – og lidt dansk hygge

Det er småting, de har at gøre med, siger de. Lidt førstehjælp i ny og ny. Men ellers er her fredeligt. Specielt når skolen skinner, som den gør over Tønder Festival i disse dage.

– Det er skønt med solskinsvejr heroppe. Der har været heftigt regnvejr nogle år, og så er det knap så morsomt. Især for de brandmænd, der skal patruljere nede på festivalpladsen, siger de.

Vagterne i toppen af tårnet svinger i længde. Nogle er fire timer, andre otte eller 12 timer. Og der er også fuld bemanding i nattetimerne.

Kaj Schütt, Lars Bargmeyer og Jan Andersen kan se det hele fra toppen. Bare ikke det, der foregår inde i campingvognene

Kaj Schütt, Lars Bargmeyer og Jan Andreasen kan se det hele fra toppen. Bare ikke det, der foregår inde i campingvognene

kommentar
deling del

Skriv et svar