Single Daily
af

redaktionen

To blev kvæstet i voldsom ulykke

Okslev: To personer blev til dels alvorligt kvæstet, da to personbiler onsdag morgen omkring klokken 7.30 stødte frontalt sammen på landevejen mellem motorvej A7 og Okslev (Owschlag).
En 35-årig kvinde fra Neumünster havde kurs fra motorvejen mod Okslev i sin Ford Fiesta, da hun kolliderede med en Audi med en 42-årig kvinde fra Okslev bag rattet.
Ulykken skete, fordi den 35-årige i et venstresving kom ud i rabatten og mistede herredømmet over sin bil.
Den 42-årige blev med ambulance bragt til sygehuset i Rendsborg, mens den 35-årige blev kørt til universitetshospitalet i Kiel.
Begge chaufførerne var alene i deres køretøjer.
Landevejen var spærret i cirka to timer. De materielle skader skønnes til omkring 30.000 euro.

pg

kommentar
deling del

Skriv et svar