Single Daily
af

redaktionen

To blev hårdt kvæstet ved uheld på A7

TARP: To personer blev ifølge de foreløbige meldinger hårdt kvæstet i forbindelse med en trafikulykke på motorvej A7 mandag aften i sydgående retning ved tilkørsel Tarp. Yderligere to personer kom til skade, men slap formentlig med lettere kvæstelser. Det skriver mediehuset SHZ.
Ulykken skete, da føreren af en Hyundai I40 med voldsom kraft påkørte en Renault Clio bagfra. I Renaulten befandt sig en voksen og to børn.
Efter påkørslen væltede Hyundaien og landede ligesom Renaulten i grøften.
Tilfældigt var en ambulance fra Hamborg undervejs nær ulykkesstedet, og besætningen kunne yde hurtig og professionel hjælp samt slå alarm med en detaljeret beskrivelse af begivenhederne.
Endnu er det uklart, hvorfor sammenstødet skete, og hvor alvorligt de involverede kom til skade.
A7 blev spærret i sydgående retning efter kollisionen.

pg

kommentar
deling del

Skriv et svar