Single Daily
af

redaktionen

Tingets andel af kvinder står i stampe

Med det nuværende tempo har det lange udsigter, hvis vi ønsker en ligelig kønsfordeling i Folketinget. For 21 år siden udgjorde kvinder godt en tredjedel af de folkevalgte pladser på Christiansborg - siden er udviklingen gået i stå. Bekymrende, siger ekspert.
Med det nuværende tempo har det lange udsigter, hvis vi ønsker en ligelig kønsfordeling i Folketinget. For 21 år siden udgjorde kvinder godt en tredjedel af de folkevalgte pladser på Christiansborg - siden er udviklingen gået i stå. Bekymrende, siger ekspert.

Af
Helene Kristine Holst – hhol@berlingske.dk,og
Hans Skovgaard Andersen – hska@berlingske.dk

Optoget gennem København 5. juni 1915 var arrangeret for at fejre, at Grundloven var blevet ændret. Kvinder havde nu ret til at stemme og til at blive valgt til det, vi i dag kender som Folketinget.

Op mod 50.000 kvinder deltog i optoget, og Danmark blev dermed det femte land i verden, der gav kvinder stemme- og valgret. Ved det efterfølgende valg i 1918 var 41 ud af 402 opstillede kandidater kvinder – fire kvinder blev valgt ind i Folketinget, mens fem blev valgt til det daværende Landsting.

Siden hen har flere kvinder fundet vej til stemmesedlerne og til stolene i folketingssalen, men efter en markant fremgang i 1960erne, 1970erne og 1980erne er udviklingen gået i stå. Siden 1998 har udviklingen i antallet af kvinder i Folketinget stået i stampe, og da det nye Folketing formelt blev godkendt, var det kun lidt over en tredjedel af Folketingets medlemmer, som var kvinder.

På den baggrund er der behov for yderligere tiltag, så der kommer flere kvinder i Folketinget, mener chefforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch, der har beskæftiget sig med kvinders repræsentation i politik siden 1989.

Roger Buch er bekymret over udviklingen:

– Vi skal have kvoter eller forpligtende målsætninger, for det er det eneste, der kan ændre dette. Alt andet, vi har forsøgt gennem årtier, virker ikke. Ingen kan påstå, at kvinder er mindre kompetente end mænd, men alligevel er der en så massiv underrepræsentation af kvinder i magtfulde positioner. Det viser, at det ikke er kvalifikationer, der tæller.

Roger Buch mener ikke, at Folketinget skal lovgive om partiernes opstillingsform, men at det er nødvendigt med forpligtende mål. Han påpeger, at billedet er det samme i kommunalpolitik, erhvervslivets bestyrelser og offentlige chefstillinger, hvor kvinder ligeledes er underrepræsenterede.

Partierne har traditionelt set været »100 procent mandeklubber«, siger chefforskeren og tilføjer, at det er »svært at slippe det image«, hvilket kan være forklaringen på, at kun en tredjedel af partiernes folketingsmedlemmer er kvinder, mener Roger Buch.

Kvinder stemmer på kvinder, men..

I 1968 udgjorde kvinder blot en tiendedel af Folketingets medlemmer. 20 år senere var andelen steget til godt 30 procent, mens godt 37 procent af medlemmerne i 1998 var kvinder.

De seneste to årtier er udviklingen så gået i stå, idet andelen af kvinder i Folketinget er landet på lidt over en tredjedel, og da antallet kun bølger frem og tilbage med få procentpoint. Således er der efter dette folketingsvalg 39 procent kvinder på tinge.

Forklaringen skal findes i kandidatlisterne til folketingsvalget, mener professor og valgforsker ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen.

Andelen af kvinder i Folketinget har ikke rykket sig meget i de seneste år. Foto: Søren Bidstrup

Især kvindelige vælgere vil gerne stemme på kvinder, men kvinder kan være svære at finde på stemmesedlen. Enten er der meget få af dem – som eksempelvis hos Socialdemokratiet i Nordsjællands Storkreds, hvor blot en enkelt kvinde var opstillet – eller også er kvinder ofte opført langt nede på listen.

Det medfører, at den første kvinde på stemmesedlen får mange stemmer, mens de resterende kvinder på sedlen ikke nyder godt af samme favorisering, fordi de er opført længere nede på listen, forklarer valgforskeren:

– Og så bliver de andre kvinder overhalet af mænd, som er placeret højere.

Partierne selv bærer dog også en stor del af ansvaret, siger Kasper Møller Hansen:

– Det er langt hen ad vejen partierne, der opstiller for få kvinder. Skævheden kommer i opstillingen, og der må partierne have et større fokus. Jeg tænker ikke nødvendigvis, at kvoter er løsningen, men der er behov for et generelt fokus på at få flere kvinder højere op på listen.

Skævvridningen er ikke kun at finde i det samlede Folketing, men også i flere partier. Således er blot 12 ud af Socialdemokratiets 48 nyvalgte folketingsmedlemmer kvinder. I Venstre er 15 ud af 43 folketingsmedlemmer kvinder, og i Dansk Folkeparti er seks ud af 16 politikere i Folketinget kvinder.

I Liberal Alliance er der ingen kvinder, mens Alternativet blot har fået en kvinde valgt – partiet har i alt fem medlemmer af Folketinget.

Og det er »et problem«, at fordelingen i blandt andet Socialdemokratiet og Folketinget generelt er skæv, siger medlem af gruppeledelsen Ane Halsboe (S), som mener, at en ligelig fordeling mellem kønnene er »vigtig«.

– Jeg er ked af, at udviklingen er stagneret. Mænd og kvinder skal have lige muligheder. Det mener jeg ikke, at vores folketing afspejler, når vi kan se, at der systematisk og historisk er en skævhed, siger Ane Halsboe og tilføjer:

– I vores eget parti skal vi gøre det bedre, og noget af det handler om, at der skal være flere kvinder, der er opstillede for partiet.

Hvorvidt kvoter for partiet er løsningen, skal diskuteres i fællesskab i Socialdemokratiet, tilføjer hun og afviser at oplyse, hvad hun selv mener om denne type kvoter.

– Jeg kan høre ramaskriget for mig.

Den skæve fordeling er et grundlæggende problem, mener SFs formand, Pia Olsen Dyhr.

Hendes parti har denne gang fået valgt tre mænd ind i Folketinget ud af 14 mandater, men dette ville dog kun være et problem, såfremt der generelt manglede mænd i Folketinget, siger Pia Olsen Dyhr.

– Det er nok meget godt, når man ser på de andre partier, at vi kan være med til at skabe en balance, siger Pia Olsen Dyhr og tilføjer, at kvoter ikke er aktuelle i SF, men at andre partier bør overveje dette, såfremt de har fået valgt få kvinder ind.

En ligelig fordeling mellem mænd og kvinder bør være målet, siger politisk ordfører for Enhedslisten Pernille Skipper, hvis parti har fået seks kvinder ud af 13 medlemmer på tinge.

– Det er bekymrende. De enkelte partier har et kæmpe ansvar for at opfordre kvinder til at stille op. Et lovkrav er ikke løsningen, for jeg kan høre ramaskriget for mig. Vejen frem er, at nogle af de partier, der ikke kan finde ud af opstille kvinder, bliver slået oven i hovedet med dette, så de får mere fokus på problemet.

Hos Radikale Venstre er ni ud af 16 medlemmer kvinder. Alligevel kalder partiets politiske leder, Morten Østergaard, det et »problem«, at andelen af kvinder i Folketinget er stagneret.

Anderledes ser politisk ordfører i Det Konservative Folkeparti, Mette Abildgaard, på udviklingen. I hendes parti er seks ud af 12 politikere kvinder i Folketinget, men antallet er ikke afgørende for hende.

– Jeg synes ikke, man skal stemme på en kvinde, fordi hun er kvinde. Det er nedværdigende. Man skal stemme på mig, fordi man er enig med mig i mine konservative holdninger og drømme for Danmark, siger hun og kalder kvoter for en »ufattelig dårlig ide«, fordi politikere ikke skal vælges på baggrund af køn, men på baggrund af holdninger.

Også Venstres politiske ordfører, Britt Bager, afviser, at partierne skal indføre kønskvoter.

– Folketinget skal afspejle befolkningen. Jeg synes, at vi i langt højere grad skal tage fat i pigerne i en ung alder og gøre dem opmærksomme på, at de kan stille op.

– Det har de ikke lyst til

Under optoget i 1915 mødets kong Christian X med en lille del af kvinderne, der var nået frem til Amalienborg.

Her understregede kongen, at det var godt, at kvinder nu kunne vælges til det nationale parlament. Men kongen fik ved den lejlighed også understreget, at kvinderne ikke kunne undværes i hus, hjem eller i forbindelse med børneopdragelsen.

– Thi gennem barnets kærlighed til hjemmet vækkes kærligheden til vores fælles hjem: Danmark, sagde kongen.

Om dette udsagn mere end 100 år senere er forklaringen på kvindernes lavere repræsentation i Folketinget, vil Dansk Folkepartis gruppeformand, Søren Espersen, ikke sige noget om.

Men hans oplevelse er, at kvinder generelt ikke »vil påtage sig ansvaret«.

– Mange kvinder vil simpelthen ikke, siger Espersen, der understreger, at han er klar over, at det er en voldsom generalisering.

Han påpeger, at han »massevis af gange« har styret opstillingsmøder rundtom i landet, og at man, når man forsøger at overbevise en dygtig kvinde om at stille op til Folketinget, ofte får samme svar:

– Det har de ikke lyst til.

kommentar
deling del

Leave a Reply