Single Daily
af

May-Britt Petersen

Kai og Thomas har udviklet et brætspil om handlen på Hærvejen

Thomas Nielsen fra Læk og Kai Starck fra Flensborg har udviklet strategispillet »Vejen«, der tager udgangspunkt i handlen på Hærvejen. Det kommer på markedet om få uger.
Thomas Nielsen fra Læk og Kai Starck fra Flensborg har udviklet strategispillet »Vejen«, der tager udgangspunkt i handlen på Hærvejen. Det kommer på markedet om få uger.

Den dansk-tyske grænse ligger stadig ved Ejderen på det kort, der danner rammen om det nye brætspil »Vejen«, der kommer på markedet om få uger. Spillet, der tager udgangspunkt i handlen på Hærvejen, afspiller sig nemlig ca. i det 17. århundrede, da grænsen lå lidt længere sydpå end den gør i dag, og skal være så realistisk som muligt.

Simpelt fortalt går spillet ud på, at man med sin spilfigur handler med forskellige varer langs hærvejen. Man skal tage højde for de skiftende valutakurser i henholdsvis Danmark og Tyskland, finde ud af, hvor varerne er billigst lige for tiden, og hvad der er den smarteste handelsrute. Efter 12 runder vinder den person, der har indtaget flest penge.

– Målgruppen er folk fra 12 år og opefter, der gerne kan lide strategispil, siger Kai Starck fra Flensborg og Thomas Nielsen fra Læk. Sammen har de to udviklet spillet ved siden af deres arbejde som henholdsvis elektroniker og pædagog.

Kai Starck og Thomas Nielsen har udviklet strategispillet »Vejen«, der udspiller sig på Hærvejen i det 17. århundrede. Den udgave, de sidder med her, er en 
prototype af spillet, der ligner den færdige udgave rimelig meget. Fotos: Tim Riediger

Utallige timer

De lærte hinanden at kende for to år siden ved den første udgave af den dansk-tyske spilledag i Nibøl, som SSF er medarrangør af, og var hurtigt blevet enige om, at de ville udvikle et spil sammen.

– Vi har hurtigt besluttet os for, at Hærvejen skulle være emnet for vores spil. Vi stammer nemlig begge oprindeligt fra Læk, hvor Hærvejen jo går igennem, fortæller Thomas Nielsen.

Efterfølgende har de to spil-nørder i løbet af to år brugt utallige timer af deres fritid på at komme frem til den færdige version af spillet. Et arbejde, de synes, er utroligt spændende.

– Det er sjovt at gøre sig tanker om, hvordan man kan gøre et spil til en oplevelse, og hvordan man kan give folk en opgave, der er udfordrende, men som de kan løse, forklarer Kai Starck.

Det ser ud til at være lykkedes med »Vejen«. Efter at Thomas Nielsen og Kai Starck nemlig havde præsenteret spillet på en spilmesse i Bremen, blev spilforlaget »Spiele Faible« opmærksom på det og besluttede sig for at bringe det på det tyske marked – med det danske navn “Vejen”.

– Vi kunne ikke kalde det Hærvejen, fordi det er et beskyttet navn, og måtte derfor nøjes med Vejen. Men det har jo også sin charme, og det vækker måske lidt opsigt, at det er et dansk ord, mener Kai Starck og Thomas Nielsen, der begge kun taler en lille smule dansk.

Kai Starck og Thomas Nielsen har udviklet strategispillet »Vejen«, der udspiller sig på Hærvejen i det 17. århundrede. Den udgave, de sidder med her, er en 
prototype af spillet, der ligner den færdige udgave rimelig meget. Fotos: Tim Riediger
Kai Starck og Thomas Nielsen har udviklet strategispillet »Vejen«, der udspiller sig på Hærvejen i det 17. århundrede. Den udgave, de sidder med her, er en 
prototype af spillet, der ligner den færdige udgave rimelig meget. Fotos: Tim Riediger
Tim Stark og Thomas Nielsen har udviklet spillet "Vejen", et strategiespil der tager udgangspunkt i handlen langs Oksevejen. Foto: Tim Riediger
Kai Starck og Thomas Nielsen har udviklet spillet "Vejen", et strategiespil der tager udgangspunkt i handlen langs Oksevejen.Foto: Tim Riediger

Mange flere ideer

Forlaget sørgede for den grafiske opsætning, hjalp med mange andre praktiske ting og vil nu trykke spillet i uge otte. Herefter vil det kunne købes på forlagets hjemmeside. Allerede nu er det muligt at forudbestille »Vejen«.

– Det bliver nok en speciel følelse, når man så holder sit eget spil i hånden, mener Thomas Nielsen.

Det bliver dog med stor sandsynlighed ikke det sidste spil fra Thomas Nielsen og Kai Starcks hånd. De er nemlig allerede færdige med det næste spil, som de deltager med i en konkurrence.

– Og så har vi mange flere ideer i hovedet, understreger de to.

Planer om at droppe deres job og satse på at blive professionelle spilforfattere har de dog ikke.

– Der er kun få professionelle spilforfattere i Tyskland, så man skal være rigtig god og investere en masse tid. Vi er allerede tilfreds med, at vi kan tjene lidt ved siden af og få dækket materialeomkostningerne, understreger Kai Starck og Thomas Nielsen.

Vejen

Vejen er et strategispil, der tager udgangspunkt i handlen på Hærvejen.

Målgruppen er folk fra 12 år og opefter.

Det kan spilles af mellem to og fire personer.

Det tager mellem 60 og 120 minutter at spille det.

Spillet bliver produceret i uge otte og kommer på markedet umiddelbart efter. Man vil så kunne bestille det på hjemmesiden www.spielefaible.de. Allerede nu er det muligt at forudbestille det.

Reglerne bliver forklaret på tysk og engelsk. For tiden bliver regelsættet oversat til dansk, som man så vil kunne downloade fra nettet.

Spillet er blevet udviklet af den 28-årige pædagog Thomas Nielsen fra Læk og den 25-årige elektroniker Kai Starck fra Flensborg.

kommentar
deling del

Skriv et svar