Single Daily
af

Bianca Kirkeby

Tidligere kanslerkandidat i angreb: AfD gør brug af fascismens metoder

Debatten var bemærkelsesværdig livlig i det tyske parlament, hvor tidligere SPD-formand ytrede, at AfD-leder gør brug af fascismens metoder.
Debatten var bemærkelsesværdig livlig i det tyske parlament, hvor tidligere SPD-formand ytrede, at AfD-leder gør brug af fascismens metoder.

Stemningen var usædvanlig dårlig, da de tyske partier mødtes i parlamentssalen onsdag.

Partierne debatterede, få uger efter højreradikale demonstrationer fandt sted i den østtyske by Chemnitz som følge af et knivdrab på en tysk mand.

Det var netop det emne, lederen af Alternative für Deutschland (AfD), Alexander Gauland, tog op, da han havde ordet i Forbundsdagen. Han angreb den tyske forbundskansler og regerings kritik af demonstrationerne i Chemitz.

– Den virkelige forbrydelse var den blodige handling udøvet af to asylansøgere i Chemnitz, sagde Alexander Gauland i parlamentssalen i Berlin.

AfD-leder, Alexander Gauland, kritiserede Angela Merkels kritik af de seneste uroligheder i Chemnitz. Foto: Michael Kappeler/dpa

AfD-leder, Alexander Gauland, kritiserede Angela Merkels kritik af de seneste uroligheder i Chemnitz. Foto: Michael Kappeler/dpa

Anerkender, at der blev heilet

Ifølge Alexander Gauland var de fleste af demonstranterne i Chemnitz ’bekymrede borgere.’ Han påpegede også, at ’had ikke er en forbrydelse.’

– Hvem udgør en fare for den offentlige fred i det her land? Ikke os, konkluderede han i parlamentssalen.

Alexander Gauland anerkendte, at nogle af protestanterne havde heilet under demonstrationen – men ifølge AfD-lederen havde kun få demonstranter gjort brug af hilsenen, som er ulovlig i Tyskland.

Reducering af komplekse problemer

Alexander Gaulands tale udløste en usædvanlig reaktion fra Martin Schulz, kanslerkandidat for SPD til forbundsvalget sidste år. Martin Schulz ytre,de at AfD gør brug af fascismens velkendte metoder.

Den tidligere SPD-formand fremhævede AfD-lederens reducering af komplekse politiske problemer til et enkelt emne som en af strategierne.

Tidligere SPD-formand Martin Schulz modtog et bifald, efter hans angreb på Alexander Gauland i Forbundsdagen i Berlin onsdag. Foto: Kay Nietfeld/dpa

Tidligere SPD-formand Martin Schulz modtog et bifald, efter hans angreb på Alexander Gauland i Forbundsdagen i Berlin onsdag. Foto: Kay Nietfeld/dpa

– Flygtningene er skyld i det hele. Der har tidligere været lignende vendinger i det her hus, sagde Martin Schulz med henvisning til nazismen.

– Det er på tide, demokratiet forsvarer sig selv mod de her mennesker, sagde han med blikket rettet mod AfD.

Talen fra Martin Schulz blev kvitteret med en klapsalve fra ikke kun sine kolleger fra sit eget parti men også fra De Grønne, Die Linke og enkelte FDP-medlemmer.

’Ikke mit niveau’

Formand for forbundsdagen, Wolfgang Schäuble (CDU), spurgte AfD-lederen, om han ønskede at svare på angrebet fra Martin Schulz.

– Det er ikke mit niveau, sagde Alexander Gauland.

– Det har overhovedet ikke noget at gøre med fascisme, det, som jeg har sagt.

Alexander Gauland mente ikke, han havde sagt noget, der havde at gøre med fascisme. Foto: Michael Kappeler/dpa

Alexander Gauland mente ikke, han havde sagt noget, der havde at gøre med fascisme. Foto: Michael Kappeler/dpa

kommentar
deling del

Skriv et svar