Single Daily
af

redaktionen

Telegigant kritiseres for stavnsbinding af fraflyttere

Vodafone-kunder med mobiltelefonkontrakt kommer ikke ud af den før tiden, selv om de flytter til Danmark. Kunder føler sig misbrugt.
Vodafone-kunder med mobiltelefonkontrakt kommer ikke ud af den før tiden, selv om de flytter til Danmark. Kunder føler sig misbrugt.

Af: Iris Uellendahl

Vodafone-kunder, som flytter til Danmark, oplever problemer, når de vil opsige deres mobiltelefonkontrakter i utide.

I forskellige fora på internettet spørger Vodafone-kunder om hjælp. Men lige meget om det nye bosted ligger i Danmark eller i Rusland, er svaret fra Vodafones medarbejdere ofte et kontant nej.

Det måtte også Stinna Krebs erfare, da hun efter knap fire år i Flensborg i 2018 vendte tilbage til Danmark.

– Vi fik i flere mails fra virksomheden at vide, at vi ikke kom ind under særreglerne (Sonderkündigungsrecht), da vi jo havde mulighed for at bruge mobiltelefonen i Danmark. At det ikke giver mening, fordi ingen gider ringe til en, som har et tysk nummer, da det kan være dyrt, var de fuldstændig ligeglade med, siger Stinna Krebs.

Ingen særordninger

Vodafones private mobiltelefonkontrakter har i udgangspunktet to års binding og kan bagefter kun siges op med tre måneders varsel. Sender kunden opsigelsen for sent, forlænges kontrakten automatisk med et år, uanset hvor i verden det er.

– Vodafone giver ikke generelle særordninger ved flytning til udlandet, når der er tale om mobiltelefoner, bekræfter Vodafone talsmand, Thorsten Höppgen.

Det er ifølge domstolenes retspraksis i orden, da flytningen er kundens og ikke virksomhedens ansvar. Det oplyser forbrugerrådgivningen (Verbraucherschutzzentrale) i Slesvig-Holsten.

* * *

Læs meget mere i onsdagsavisen

 

kommentar
deling del

Skriv et svar