Single Daily
af

Cenia Bahnsen

Som de første i Slesvig-Holsten: Tarp lærer børnehavebørn at svømme

Halvdelen af børnene i Tyskland kan ikke svømme, når de kommer i skole. Bildungscampus Tarp og Tarp kommune ændrede som de første i Slesvig-Holsten børnehavebørnenes evner til at svømme ved at sende børnene til svømmeundervisning.
Halvdelen af børnene i Tyskland kan ikke svømme, når de kommer i skole. Bildungscampus Tarp og Tarp kommune ændrede som de første i Slesvig-Holsten børnehavebørnenes evner til at svømme ved at sende børnene til svømmeundervisning.

Kun hvert andet barn kan svømme, når de kommer i skole, lød det fra eksperterne i Tyskland for et år siden. Bildungscampus Tarp sammensætte en arbejdsgruppe, for at børnene i kommunen kunne lære at svømme. Friluftsbadet i Tarp blev hurtigt en del af svømmeprojektet, og fra maj til sommerferien svømmede børnene fra de seks børnehaver hver uge.
Kunne ikke svømme

Før undervisningen var børnehavebørnene i Tarp kommune ikke så gode til at svømme som på nationalt plan. Der var 54 børnehavebørn fra de seks børnehaver i Tarp, der skulle lære at svømme, hvoraf 42 ikke kunne svømme. I Tarp Danske Børnehave kunne kun ét barn ud af ni svømme, og det blev åbenlyst at glæden ved at svømme var stor.

Børnene øver benbevægelserne til brystsvømning. Foto: Tarp Børnehave

Børnene øver benbevægelserne til brystsvømning. Foto: Tarp Børnehave

– Det var super spændende! Børnene var så begejstret for at svømme, at de talte dagene til næste undervisningstime, siger souschef Melanie Weck fra Tarp Danske Børnehave.

Formålet med svømmeundervisningen var at børnene arbejdede sig hen imod svømmetegnet »søhesten«, hvor man skal kunne svømme 25 meter og hoppe i fra kanten.

– Tre af børnene fik søhestmærket, og barnet, der kunne svømme i forvejen, blev »sørøver«. De andre børn blev vænnet til vandet og fik »frømærker«.

Tarp Danske Børnehave er klar til næste år:

– Vi håber på, at svømmeprojektet bliver tilbudt næste år, så børnehavebørnene i Tarp kan lære at svømme, før de kommer i skole, siger Melanie Weck.
Projekt med lokal finansiering

Bildungscampus Tarp sammensatte en arbejdsgruppe og søgte kontakt til relevante partnere. Borgmester Peter Hopstock fra Tarp Kommune blev en del af projektet, og kommunen finansierede kørslen og svømmeundervisningen. Resten af udgifterne til entrebilletterne blev betalt af de lokale sponsorer, der så nødvendigheden i at børn lærer at svømme. Arrangørerne vil arbejde videre for at næste års svømmetilbudet også bliver en realitet.

Efter øvelserne kan børnene svømme frit. Foto: Cenia Bahnsen

Efter øvelserne kan børnene svømme frit. Foto: Cenia Bahnsen

kommentar
deling del

Skriv et svar