Single Daily
af

redaktionen

Tæt samarbejde mellem skole og fritidshjem

Kun en låge adskiller Sortevej Børne- og Ungdomshus fra Cornelius Hansen-Skolen. Eleverne fra heldagsskolen kan vælge mellem fritidshjem, klub eller enkelte aktiviteter, og de kan købe varm mad i huset. Lærerne og pædagogerne taler sammen om børnene, men de to institutioner har rod i hver sin organisation.
Kun en låge adskiller Sortevej Børne- og Ungdomshus fra Cornelius Hansen-Skolen. Eleverne fra heldagsskolen kan vælge mellem fritidshjem, klub eller enkelte aktiviteter, og de kan købe varm mad i huset. Lærerne og pædagogerne taler sammen om børnene, men de to institutioner har rod i hver sin organisation.

Af Annelise Mølvig

– Det er en enestående model, vi har, siger lederen af Sortevej Børne- og Ungdomshus, Michael Wolhardt. Klokken er 13.30, og han har lige siddet og spist kartofler og kødsovs sammen med nogle af de store elever, der har fået fri og er gået fra skolen og over på Sortevej Børne- og Ungdomshus’ fritidshjemsafdeling for at spise.

Han forklarer, at fritidshjemmet hører under den tyske dagtilbudslov og skal opfylde nogle specifikke kvalitetsmål for, hvad børnene skal lære, mens de er på fritidshjemmet.

Modellen med at have fritidshjem, klub og tilbud til heldagsskolen i et er unik og findes ikke andre steder i hverken Tyskland eller Danmark.

– Selv om vi følger de tyske krav, er vi helt vores egne, siger Michael og tilføjer:

– Vi har både kvantitet og kvalitet. Jeg hører ofte tyske forældre sige, at de er jaloux på vores institution.

I musikrummet er der næsten mørkt. Yasmin freestyler om vampyrer og spøgelser, mens Amelie, Annett og Celina spiller til og understøtter de talte od med drabelige lyde. På guitar er pædagog Sascha Döstrup, der også kan få sit instrument til at lyde, så man næsten mærker Draculas tænder mod sin hud. Fotos: Tim Riediger
Michael Wolhardt er leder af Sortevej Børne- og Ungdomshus. På spørgsmålet om, hvorvidt han kunne tænke sig at være leder af en SFO, fortæller han om sin studietid i Aabenraa i midten af 1980erne. det var dengang de danske kommuner begyndte at nedlægge fritdshjemmene og i stedet opfrette skolefritidsordninger, SFOer. - Jeg var med til at gå på gaden og demonstrere mod de nye skolefritidsordninger, og jeg synes ikke, at SFO har de samme muligheder for at gå i dybden med børnene, som vi har her. Blandt andet fordi de ikke har lige så meget personale, siger han.
Matti på ni år og Mael på syv år har forskanset sig i en borg inde i et legerum med en tablet og en højtaler. De lytter til Rasmus Seebach. - Her er rigtig meget, vi kan lave, siger Matti og remser op: iPad, høre musik, lege med Lego. - Og spille billard, byder Mael ind. Han synes også, at det er dejligt, at de kan lege sammen på kryds og tværs af alder.
Max Münstermann går i 8. klasse. Hver dag, når han har fri, går han over på Sortevejens Børne- og Ungdomshus og spiser varm mad. Han går ikke selv på fritidshjemmet, men køber mad for tre euro per måltid. - Det er god mad, og jeg gider ikke selv lave mad efter skole, siger han lidt undskyldende midt i kartoflerne og kødsovsen. Han kunne også have valgt dagens vegetarret. - Det er også hyggeligt at være sammen med sine kammerater – også dem fra de andre klasser - uden at skulle lære noget sammen, synes han. På grund af ombygning har skolens køkken været lukket ned i lang tid, men 15. august får Børne- og Ungdomshuset igen sin egen kok. - Vi bruger måltiderne til at lære børnene dansk madkultur, for eksempel boller i karry, siger Michael Wolhardt og ser helt sulten ud, selv om lige har fået mad sammen med børnene. Midt på eftermiddagen er der vand, økologisk frugt og grønt til alle.

Michael har taget plads ved et slidt havebord i solen. To syv-årige piger smutter forbi ham og den lille køkkenhave og videre ud på de 11.000 kvadratmeter, der hører til fritidshjemmet.

– Vi har dem fra de er seks år til de er 15-16 år, siger Michael og forklarer, at det på tidspunkt er det forældrene, der vælger, men når de bliver ældre, vælger de selv klubben.

– På det tidspunkt gider de ikke voksne, men relationerne til de voksne på institutionen er der, og de kan gå over i vores klubafdeling og dermed forbliver de en del af mindretallet – forskellen er bare, at nu er det, fordi de selv ønsker at være her, siger han.

Læs hele opslaget fra Sortevej Børne- og Ungdomshus i onsdagsudgaven af Flensborg Avis eller se mere her.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar