Single Daily
af

redaktionen

Marie Buhl

Syltfærgen sætter ny færge ind mellem Havneby og List

dpa

Til november kan biltoget på grund af en byggeplads kun i begrænset omfang køre til og fra øen Sild. Flere dage vil de endda helt stoppe med at køre. Hvem der i det tidsrum vil have sit køretøj med til eller fra øen må tage færgen fra Rømø og de udvider nu med en færge mere.

– Fra november af vil der sejle to færger mellem List på Sild og Havneby på Rømø. For få uger siden underskrev vi købskontrakten på den norske færge “Tresfjord”, fortæller Tim Kunstmann, direktør for Sylt Linie GmbH.

– Således vil den nye færge være klar på strækningen, når byggearbejdet går i gang på togstrækningen, tilføjer direktør Birte Dettmers.

I november vil biltoget i fire uger kun køre fra fredag-morgen til mandag-aften. Hvis man i tidsperioden vil have sit køretøj til eller fra Sild tirsdag, onsdag eller torsdag er nødt til at tage færgen i stedet.

Udover at supplere under byggeperioden skal den nye færge fremover også sejle parallelt til “SytlExpress” i løbet af sommermånederne såvel som på rejsedage blandt andet omkring jul og nytår.

– Købet af endnu en færge hjælper os med at efterkomme vores ansvar for også fremadrettet at kunne levere en tilforladelig rute til øen, siger Birte Dettmers.

Når begge færger sejler ruten er det muligt at tilbyde afgange en gang i timen fra begge havne. Den nye sejlplan vil blive offentliggjort i løbet af de kommende uger.

Den knap 97 meter lange “Tresfjord” blev bygget i 1991 og er sidenhen blevet moderniseret. På to dæk er der plads til 127 biler, godt halvanden gange så mange som “SyltExpress”.

– Den nye færge vil hjælpe med at aflaste os i forbindelse med det stigende antal fragt- og lastbiler samtidig med at vi kan give turister og øboere hyppigere afgange, fortæller Kunstmann.

Slesvig-Holstens trafikminister Bernd Buchholz (FDP) glæder sig over købet af en yderligere færge til ruten.

– Enhver yderligere kapacitet vil aflaste den ellers ofte belastede rute, siger han.

“SyltExpress” transporterer, efter firmaets egne angivelser omkring 400.000 passegerer og mere end 130.000 køretøjer årligt. I de seneste år har de, ifølge Kunstmann, kunnet mærke en stigning i begge kategorier.

kommentar
deling del

Skriv et svar