Single Daily
af

Rasmus Meyer

Sydslesvigudvalgets formand enig med generalkonsulen

Generalkonsul Kim Andersen kritiserede ved SdUs sendemandsmøde interne stridigheder i mindretallet og for megen brug af tysk i danske foreninger. Den holdning deler Sydslesvigudvalgets formand, Anni Matthiesen (V).
Generalkonsul Kim Andersen kritiserede ved SdUs sendemandsmøde interne stridigheder i mindretallet og for megen brug af tysk i danske foreninger. Den holdning deler Sydslesvigudvalgets formand, Anni Matthiesen (V).

– Selve substansen i Kim Andersens udtalelser er jeg helt enig i. Også at det er vigtigt at styrke indsatsen i forhold til at fremme anvendelsen af det danske sprog i de enkelte foreninger.

Det siger Anni Matthiesen (V), formand for Sydslesvigudvalget.

Ved sendemandsmødet i Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU) sagde generalkonsul Kim Andersen, at man ikke kan være med i SdU, hvis man ikke viser nogen interesse for udviklingen i Danmark.

Anni Matthiesen mener også, at der skal tales dansk i danske foreninger – men understreger, at tilskuddet aktuelt ikke er i fare. Arkivfoto

Tilskud ikke i fare

Kim Andersen koblede det tyske i de danske foreninger sammen med tilskuddene fra Danmark.

Han sagde, at det for en dansk politiker kan blive svært at forklare, hvorfor det danske mindretal får det årlige tilskud fra den danske stat – alt imens det offentlige i Danmark skal spare.

Anni Matthiesen slår dog fast, at tilskuddene aktuelt ikke er i fare.

– Jeg vil understrege, at der hverken fra Folketinget eller fra Sydslesvigudvalgets side er aktuelle planer om at skære i støtten til Sydslesvig, siger Anni Matthiesen.

Hun forklarer samtidig, at hun er enig i en anden del af Kim Andersens udmelding:

– Jeg vil lige som Kim Andersen gerne opfordre til, at man bliver bedre til at samarbejde foreningerne imellem, siger hun som kommentar til generalkonsulens opfordring om, at de nytteløse interne slagsmål i mindretallet må høre op.

Læs mere i onsdagsavisen

kommentar 1 kommentarer
deling del

1 kommentar

Skriv et svar