Single Daily
af

Rasmus Meyer

Stop for støtte til landboforening

Efter en ekstern revisionsundersøgelse af Fælleslandboforeningen for Sydslesvig besluttede Sydslesvigudvalget at indstille støtten til foreningen i 2019. Baggrunden er blandt andet for høje lønninger og enkelte ansattes erhverv ved siden af.
Efter en ekstern revisionsundersøgelse af Fælleslandboforeningen for Sydslesvig besluttede Sydslesvigudvalget at indstille støtten til foreningen i 2019. Baggrunden er blandt andet for høje lønninger og enkelte ansattes erhverv ved siden af.

I 2019 får Fælleslandboforeningen for Sydslesvig ingen støtte af Sydslesvigudvalget.

Det meddelte Sydslesvigudvalget fredag.

Baggrunden for beslutningen er en ekstern revisionsundersøgelse af Fælleslandboforeningen. Den iværksatte Sydslesvigudvalget i november 2018, fordi der var »begrundet mistanke om, at foreningen havde tilrettelagt sine forretningsgange mv. på en måde, der ikke var i overensstemmelse med Sydslesvigloven eller almindelige krav til god forvaltningspraksis.«

Anni Matthiesen (V), Sydslesvigudvalgets formand, forklarer:

– I efteråret fik vi en række oplysninger, der nødvendiggjorde, at vi fik et uafhængigt revisionsfirma til at kulegrave Fælleslandboforeningen for Sydslesvig.

Afgørelsens begrundelse

Den eksterne revisionsundersøgelse fremlagde blandt andet, at Fælleslandboforeningen igennem en årrække har ydet – og fortsat yder – deres ansatte en løn, der er langt højere, end hvad der er normen for tilsvarende erhverv i Sydslesvig. Desuden har de ansatte ingen ansættelseskontrakter, der fastsætter arbejdsvilkårene. Det gælder blandt andet arbejdstiden.

Foreningen har desuden besat stillinger uden opslag, og enkelte ansatte har haft eget firma ved siden af. De solgte ydelser, som de kun kunne tilbyde på grund af deres ansættelse.

Sydslesvigudvalget kritiserer, at der ikke har været tilstrækkelig kontrol med de ansatte. Det gælder også kørselsregnskaber.

Forventer ændringer

Fælleslandboforeningen fik i 2018 lidt over en millioner kroner i tilskud, og Anni Matthisen forklarer, at hvis foreningen på et tidspunkt igen skal have støtte fra Sydslesvigudvalget, så skal der ske ændringer, og der skal ryddes op.

– Vi afventer nu en tilbagemelding fra bestyrelsen i Fælleslandboforeningen om, hvad de vil sætte i værk af konkrete initiativer, og vi har aftalt at mødes i Sydslesvigudvalget igen den 21. februar, hvor vi så vil se på, om der er grundlag for at gen­overveje vores beslutning, siger Anni Matthiesen.

Hun understreger, at forklaringerne fra landboforeningen ikke overbeviste hende om, at revisionsundersøgelsens resultater er fejlagtige eller overdrevne.

– Vi administrerer den danske stats bevilling og er ansvarlige for, at pengene forvaltes ansvarligt og i overensstemmelse med helt basale og fornuftige krav til god forvaltningspraksis. Derfor har vi været nødt til at være konsekvente i vores handlinger – også selv om foreningen har en lang historie og utvivlsomt har udført et stort og værdifuldt arbejde for det danske mindretal, siger Anni Matthiesen.

Fælleslandboforeningen kommer i et skriftligt svar ind på Sydslesvigudvalgets beslutning.

Sydslesvigudvalgets formand Anni Matthiesen (V).
(Arkivfoto)

Fælleslandboforeningen: Har overholdt lovgivningen

Bestyrelsen i Fælleslandboforeningen for Sydslesvig forklarer, at lovgivningen blev overholdt. Alligevel rettes der nu op på nogle af Sydslesvigudvalgets kritikpunkter.

 

Efter Sydslesvigudvalgets udmelding om, at støtten til Fælleslandboforeningen for Sydslesvig indstilles, svarer foreningens bestyrelse skriftligt på beslutningen.

Grundlæggende mener bestyrelsen, at foreningen overholder lovgivningen.

Bestyrelsen bekræfter, at der ikke er skriftlige ansættelseskontrakter for alle medarbejderne. Det er ifølge foreningen heller ikke lovpligtigt i Tyskland, men man er nu i færd med at indføre skriftlige ansættelseskontrakter.

Der bekræftes også, at stillingen for en ny medarbejder ikke var slået op. Igen henvises til den tyske lovgivning, og bestyrelsen forklarer, at fremtidige stillinger vil blive slået op.

Sydslesvigudvalget satte også spørgsmålstegn ved, om der ved en stillingsbesættelse uden opslag kan være tale om »inhabilitet og ansættelse på et usagligt grundlag og på for favorable vilkår«.

Dertil skriver Fælleslandboforeningens bestyrelse, at den nye medarbejder er kompetent, og at vedkommende fuldtud opfylder forventningerne.

Desuden forklares, at Fælleslandboforeningen siden oprettelsen har rettet sig efter danske lønaftaler. At danske lønaftaler gør sig gældende, skyldes ifølge bestyrelsen, at det historisk set var institutioner og foreninger nord for grænsen, der samlede midler og betalte lønningerne til det landbrugsfaglige arbejde i Sydslesvig.

Ifølge bestyrelsen har dette grundlag altid været godkendt.

Godkendt erhverv ved siden af

Udmeldingen om, at enkelte medarbejdere har haft uretmæssige erhverv ved siden af, afviser bestyrelsen udtrykkeligt.

– Tværtimod har bestyrelsen besluttet og godkendt dette arbejde på grund af forhold, som gælder for almennyttige foreninger i Sydslesvig. Arbejdet er udført uden for den normale arbejdstid, skriver bestyrelsen i sit skriftlige svar.

Kørselsafregninger

Bestyrelsen forklarer, at Fælleslandboforeningen i starten af året indførte nye afregningsskemaer, der både dækker tyske og danske lovbestemmelser. Ifølge bestyrelsens svar udgjorde udgifterne til kørselsafregning i 2018 omkring 8000 euro.

I god tro

»Vi vil gerne bemærke, at bestyrelsen og medarbejderne altid har handlet i god tro«, skriver Fælleslandboforeningens bestyrelse.

Foreningens medlemmer vil snart blev orienteret, og bestyrelsen er lige nu er i gang med at se på, hvordan arbejdet i Fælleslandboforeningen kan fortsætte.

Fælleslandboforeningens formand, Frede Andresen (t.v.), sammen med næstformand Hans Peter Petersen.
(Arkivfoto: Niels Ole Krogh)

Konsekvenser

Det er endnu uklart, hvilken betydning Sydslesvigudvalgets beslutning får for Fælleslandboforeningen. Sydslesvigudvalgets formand, Anni Matthiesen (V), forklarer, at der endnu ikke er besluttet, om foreningen skal tilbagebetale noget.

– Det vil i givet fald skulle vurderes ud fra, om omkostningerne herved ville kunne stå mål med en eventuel tilbagebetaling, siger hun.

Samtidig forklarer hun, at skridtet med at stoppe støtten er usædvanligt.

– Når udvalget vælger at indstille støtten, så er det fordi vi ikke har kunnet acceptere den måde foreningen er blevet drevet på, siger Anni Matthiesen.

Hun er usikker på, om foreningen nødvendigvis bevidst har handlet i ond vilje, eller om der snarere er tale om mangel på professionalisme og rådgivning.

Fælleslandboforeningen for Sydslesvig havde i 2017 et lille overskud på cirka 2000 euro.

Foreningens største post er lønninger på knap 300.000 euro.

Indtægterne stammer især fra den danske stat, der spæder til med cirka halvdelen, 153.000 euro.

Fra delstatsregeringen kommer der 30.000 euro årligt.

Foreningen har kontor i Flensborg og arvede for nogle år siden familien Lassens gård i Jardelund.

Den giver en forpagtningsindtægt på knap 55.000 euro årligt.

Stedet er omdannet til »Christian Lassen Minde Museum«, der er blevet et stort aktiv for foreningen med 1705 besø-gende sidste år.

Foreningen har seks ansatte. To konsulenter, en bogholder, to kontorassistenter (deltid), en rengøringsmedarbejder og en pedel i museet.

kommentar
deling del

Skriv et svar