Single Daily
af
AS
Anker Simonsen

Sydslesvigudvalget er for dobbelt statsborgerskab

Folketingets Sydslesvigudvalg har anbefalet det danske udlændinge- og integrationsministerium, at der bliver åbnet for at give danske sydslesvigere mulighed for at opnå et dansk statsborgerskab ved siden af det tyske. Også selv om de ikke opfylder kravet om bopæl i Danmark, som ellers er et krav for opnåelse af dansk statsborgerskab. Forslaget skal behandles i Folketinget i juni, eller inden politikerne går på sommerferie, men allerede nu er det danske Udlændinge- og Integrationsministerium igang med en juridisk vurdering.

Forslaget om at give en gruppe sydslesvigere med nær tilknytning til Danmark muligheden for at få dansk statsborgerskab, uden at de opholder sig i Danmark, blev fremsat af Dansk Folkeparti i 2015, hvor Danmark for første gang gav sine statsborgere i udlandet mulighed for at antage værtslandets statsborgerskab uden at skulle give afkald på det danske pas.

I Sydslesvigudvalget er der – med undtagelse af Enhedslistens medlem Christian Juhl – enighed om fem kriterier, der efter udvalgets mening kan berettige til at udstede et dansk pas til sydslesvigere bosat syd for grænsen, hvis ansøgeren opfylder mindst tre af dem.

Læs også: Gældende regler for dobbelt pas rækker

De fem kriterier er dansk skolegang i Sydslesvig, mindst en forfader med dansk indfødsret fire generationer tilbage, bopæl i Danmark eller et andet nordisk land i mindst tre sammenhængende år, en aktiv indsats i dansk foreningsliv som bestyrelsesmedlem i mindst ti år eller ansættelse i det danske mindretal i mindst ti år.

Martin Henriksen: »Sydslesvigernes loyalitet skal ligge hos Danmark«

Martin Henriksen (Dansk Folkeparti) går stærkt ind for at give sydslesvigere et dansk pas, når forslaget skal behandles. Af det danske mindretal forventer han også, at det forholder sig 100 procent loyalt i forhold til Danmark. En splittet loyalitet mellem værtslandet og moderlandet er for ham et udtryk for den til- og framentalitet, der for ham er problematisk for mindretallet.

– En landskamp mellem Danmark og Tyskland kan man se som en lakmustest på loyaliteten. Man er nødt til at vælge sit tilhørsforhold og finde ud af, hvem man holder med. Det er noget andet end den respekt, som man skylder værtslandets lovgivning og kultur, mener Martin Henriksen.

Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. (Arkivfoto)

Kriterierne har ført til flere diskussioner Det Sydslesvigsk Samråd.

SSW har som de øvrige organisationer generelt været positiv overfor forslaget. Dog har SSW i Samrådet opfordret til, at der blev gennemført en juridisk vurdering af mulige konsekvenser for mindretallet, hvis loven bliver ændret i Danmark.

Landdagsmedlem Flemming Meyer (SSW) mener selv, at han altid har været loyal overfor Danmark uanset sit tyske pas.

– Det er også et spørgsmål om definitionen på loyalitet. Efter min opfattelse er det noget, som man også skal være i forhold til det samfund, man lever i. Loyalitet omfatter også, at man kommer med kritik, når man mener, at moderlandet er på vej i en retning, der på længere sigt kan skade det, mener Flemming Meyer.

Christian Rabjerg: »Vi har fundet gode krav«

For Flemming Meyer er det i orden, at danske sydslesvigere også kan få et dansk statsborgerskab. Han er dog langt fra begejstret for de kriterier, som en ansøgning foreløbig ser ud til at skulle bedømmes ud fra.

– Især kriteriet om en dansk forfader fire generationer tilbage vækker nogle ubehagelige associationer om arierafstamning for os, der vokset op syd for grænsen. Jeg er godt klar over, at man har en anden historisk baggrund i Danmark, og at der ikke er nogen sammenligning, men man bør fra dansk side nok gøre sig nogle tanker om, hvordan kravet kan blive opfattet fra tysk side, advarer Flemming Meyer.

Sammen med den danske grænsekontrol kan det efter hans mening blive svært at opretholde det generelt gode billede af Danmark hos tyske samarbejdspartnere.

Christian Rabjerg Madsen (S), der er medlem af Folketingets Sydslesvigudvalg, mener derimod, at udvalget har gjort sig store anstrengelser for at opstille kriterier, der udgør en god balance mellem muligheden for statsborgerskab og kravet om kontrol med, hvem der kan opnå det.

– Kravene er ingen form for sindelagskontrol. Det står stadig enhver frit for at vælge sit eget nationale ståsted, men når nogen ønsker at opnå juridiske rettigheder som et statsborgerskab, må staten nødvendigvis også stille betingelser. Derfor kan vi ikke bare udstede pas til alle, der hævder at være medlem af mindretallet for at få en bagindgang til ophold i Danmark, siger Christian Rabjerg Madsen.

Christian Rabjerg Madsen (S) er medlem af Folketingets Sydslesvigudvalg. (Arkivfoto)

Rektor: Ingen juridiske forhindringer i at efterspørge danske forfædre

Efter Christian Rabjerg Madsens mening er udvalget i enighed nået frem til de fem kriterier, der udgør en fin balance mellem de relativt stramme krav for at opnå dansk statsborgerskab og muligheden for at give danske sydslesvigere en chance for at knytte endnu tættere følelsesmæssige bånd til Danmark og dansk kultur.

– Udvalget er så politisk bredt sammensat, at vor enighed er en god klangbund for holdningen i Folketinget. Vi ved endnu ikke, hvor langt Udlændinge- og Integrationsministeriet er med den juridiske og politiske vurdering af vores anbefaling, men jeg er sikker på, at der i alle sammenhænge kun er småting at justere, går Christian Rabjerg Madsen ud fra.

Rektor Jørgen Kühl, A. P. Møller Skolen, har arbejdet intensivt med mindretalsforhold i adskillige år, og han ser ikke noget problem i, at danske myndigheder efterspørger en forfader med dansk indfødsret fire generationer tilbage. Der er efter hans mening ikke nogen sammenhæng mellem indfødsret og nationalt sindelag, som om der i et dansk pas under punkt tre står »Nationalitet: Dansk«. Påvisning af en forfaders indfødsret kan derfor ikke opfattes som kontrol af forfaderens nationale sindelag, gjorde Jørgen Kühl udsryk for i et indlæg i avisen i januar i år.

kommentar 1 kommentarer
deling del

1 kommentar

Skriv et svar