Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Sydslesvigsk kunstner gav aldrig op

Sophie B. Jensen kom ikke sovende til noget. Måske fik hun heller ikke altid den anerkendelse, hun havde fortjent - og håbet på. Men hun brugte sin stædighed til noget godt og slog for alvor igennem i en sen alder. Mikkelberg viser en mindeudstilling i anledning af ti-året for Sophie B. Jensens død
Sophie B. Jensen kom ikke sovende til noget. Måske fik hun heller ikke altid den anerkendelse, hun havde fortjent - og håbet på. Men hun brugte sin stædighed til noget godt og slog for alvor igennem i en sen alder. Mikkelberg viser en mindeudstilling i anledning af ti-året for Sophie B. Jensens død

»Lige siden jeg var meget lille, har billedkunst været det eneste, jeg virkelig ønskede at beskæftige mig med til min fars store bekymring. Jeg brændte nemlig så voldsomt efter at komme i gang med at studere kunst, at jeg nægtede at følge hans vilje og læse til student«.

Det fortalte Sophie B. Jensen i 2002 til det danske ugeblad Hjemmet. »Mine billeder er mine børn« var overskriften på et opslag med den sydslesvigske maler .

Det har ikke været mange sydsles­vigske kunstnere undt at havne i et af de store danske ugeblade, men Sophie B. Jensen (B’et stod for Bothilde) er formentlig også den bedst kendte sydslesvigske kunstner gennem tiderne. Ikke kun på grund af sine malerier, men nok også fordi hendes begivenhedsrige liv afspejlede de grænselandsskæbner, der blev præget af to verdenskrige. Godt nok var Sophie B. Jensen for lille til at opfatte Første Verdenskrig, men den kom til at få en stor betydning for hendes liv.

Sophie B. Jensen var blot seks år, da krigen sluttede i 1918, men som et resultat af krigen kom afstemningen i 1920. I det år blev hendes sønderjyske familie forenet med Danmark, mens hun selv endte syd for den dansk-tyske grænse som dansksindet sydslesviger. I hendes barndom fandtes der kun tyske skoler i Flensborg, og sådan én blev hun sat i – uden at kunne et ord tysk. Det sprog blev aldrig talt hjemme hos hendes forældre i Frisergade.

Som voksen forfulgte Sophie B. Jensen stædigt sit mål om at blive kunstmaler, og selv om det var med omveje med store bump på vejen, så lykkedes det hende.

Sophie B. Jensen (1912-2007) måtte rydde mange sten af vejen for at realisere sine mål. Hele tiden kom der afbrydelser udefra. Så kom der krig, og så kom der sygdom. Hun opgave dog aldrig maleriet. Børn og mand fik hun aldrig: »Mine malerier er mine børn«, sagde hun. (Arkivfoto)

Sophie B. Jensen (1912-2007) måtte rydde mange sten af vejen for at realisere sine mål. Hele tiden kom der afbrydelser udefra. Så kom der krig, og så kom der sygdom. Hun opgave dog aldrig maleriet. Børn og mand fik hun aldrig: »Mine malerier er mine børn«, sagde hun. (Arkivfoto)

Ti år siden hun døde

I år er det ti år siden, at Sophie B. Jensen døde, og det markeres med en mindeudstilling på kunstcentret Mikkelberg ved Hatsted i Nordfrisland. Udstillingen åbnes den 24. november og kan ses til den 11. februar 2018.

På udstillingen »En kunstner i grænselandet« vises alle de vigtigste værker af Sophie B. Jensen – og lidt til. Man kan blandt andet se hendes landskabsmalerier fra Provence, Norge og Bornholm, hendes kendte »Jomfru Ane«, »Dansen om guldkalven« og »Et løfte« (1952), der i dag hænger på Duborg-Skolen i Flensborg. Billedet refererer til den danske statsminister Niels Neergaards genforeningstale i Dybbøl i 1920, da han om sydslesvigerne sagde: »De skal ikke blive glemt«.

Sophie B. Jensen kom som 18-årig på kunsthåndværkerskolens tekstillinje i Flensborg. Efter to år og endt uddannelse tog hun til München for at videreuddanne sig på akademiet for brugskunst.

Undervejs skiftede hun fra tekstillinjen til tegnelærerafdelingen og afsluttede med en eksamen efter fem år i 1937. Sophie B. Jensen rejste tilbage til Flensborg og var nu et år på Auguste-Viktoria-Schule, der dengang udelukkende var en pigeskole. Derefter rejste hun tilbage til München for at fortsætte på kunstakademiet på afdelingen for freskomaleri hos professor Klemmers. Hun ville helst have været på akademiet i København, men på grund af de politiske forhold var dette ikke muligt.

Sophie B. Jensen: »Jomfru Ane«. (Reproduktion: Helge Krempin)

Sophie B. Jensen: »Jomfru Ane«. (Reproduktion: Helge Krempin)

Faldt ikke til i Hamborg

Så kom krigen, og hun valgte som så mange andre unge nødtvungen at gå i tysk tjeneste. Med uddannelsen som tegnelærer blev hun teknisk tegner under Luftwaffebauamt og var med til at tegne barakker og beskyttelsesrum.

Efter krigen søgte hun optagelse på kunstakademiet i Hamborg, men hun faldt aldrig rigtig til i efterkrigstidens sønderbombede storby. I stedet for drog hun til Ejdersted, hvor hun fik undervisning af den ekspressionistiske maler Friedrich Karl Gotsch. På halvøen i Nordfrisland mødte hun forhutlede flygtninge fra primært Østtyskland. Det gjorde et uudslukkeligt indtryk på hende, og under dette indtryk udkastedes ideen til freskoen »De Hjemløse« få år senere.

I 1947 blev hun optaget på Det kongelige Kunstakademi i København, og her fik mødet med kunstprofessor Aksel Jørgensen stor kunstnerisk og personlig betydning for hende.

Kontakten til København var formidlet af håndværkerforeningen i Flensborg, som krævede hendes underskrift på, at hun vendte tilbage efter endt uddannelse, samt at hun hverken måtte søge arbejde eller gifte sig nord for grænsen. Sophie B. Jensen overholdt dette løfte og vendte hjem til Flensborg i 1954 efter syv år i København

»Hvis De ikke kan leve af andet, kan De i hvert fald altid klare Dem som portrætmaler«, skal Aksel Jørgensen have sagt til Sophie B. Jensen – og hun kom til at male portrætter. Blandt andet af sine forældre. På udstillingen på Mikkelberg kan man blandt andet se hendes portrætmalerier af hendes mor og far.

Sophie B. Jensen: »Fransk landskab«. (Reproduktion: Helge Krempin)

Afvist i Sydslesvig

Den afdøde kunstlærer på Duborg-Skolen Poul Svensson skrev den 9. august 2007 et mindeord om Sophie B. Jensen i Flensborg Avis. Poul Svensson kunne sige ting lige ud, nogle vil sige, han var polemisk. I hvert fald begræd han den måde, Sophie B. Jensen blev behandlet på i Sydslesvig:

»Der var åbenbart ikke brug for den fremragende portrætmaler, Sophie var. Kunne Sydslesvig overhovedet bruge hende? Nej! Sophie havde fire års uddannelse som tegnelærer og kunstpædagog, en finere uddannelse end nogen anden på det tidspunkt havde inden for det danske skolevæsen«.

  • Sophie B. Jensen var uddannet på kunsthåndværkerskolen i Flensborg (1930-1932) og på kunstakademiet i München, hvor hun tog afgangseksamen som tegnelærer. I 1939 og 1942 studerede hun ved Akademie der bildenden Künste i München, hvor hun arbejdede med fresko med professor Klemmer som lærer.
  • Imellem kom en krig, og med sin tegneuddannelse fra München blev hun tvangsudskrevet til en tegnestue, der lavede skitser til beskyttelsesbunkers. Hun havde valget mellem at tegne bunkers eller arbejde på en granatfabrik. Hun valgte det første og arbejdede som teknisk tegner i perioden 1939-1945.
  • Efter et studieophold i St. Peter Ording i 1946 kom Sophie B. Jensen i 1947 til København, hvor hun blev elev hos professor Aksel Jørgensen på Kunstakademiet. Her fandt hun den kunstneriske ro, hun så længe havde ventet på. I 1950 kom hun på Freskoskolen.S
  • ophie B. Jensen debuterede i 1952 på Kunstnernes Efterårdsudstilling i København, hvor hun afsluttede sin uddannelse i 1953 med sølvmedalje.

Kilde: Leif Dahl: Sophie B. Jensen. En kunstner i grænselandet (De unges Kunstkreds, 1985).

Poul Svensson fortsatte sin sin nekrolog over Sophie B. Jensen:

»Da der så blev et tegnelærerembede ledigt på en dansk skole i Flensborg, skulle man synes at Sophie var selvskreven. Dette arbejde ville have været en stor hjælp for hende. Men heller ikke her var der brug for hende. Skoleinspektørens kone, som så vidt jeg ved, ikke havde nogen uddannelse, fik stillingen«, skrev Poul Svensson.

Efter at Sophie B. Jensen var vendt tilbage til Flensborg fra København, oplevede hun, at hun havde svært ved at få solgt sine billeder i Flensborg. Det tilskrev hun ikke blot det skarpe modsætningsforhold, der i flere årtier efter Anden Verdenskrig fandtes mellem det danske og det tyske.

Sophie B. Jensen: »Landsby ved Flensborg Fjord«. (Reproduktion: Helge Krempin)

Sophie B. Jensen: »Landsby ved Flensborg Fjord«. (Reproduktion: Helge Krempin)

»Kunstnerisk lå Flensborg meget langt fra København. Selv om jeg havde vundet kunstakademiets sølvmedalje i København, havde jeg vanskeligt ved at få afsat mine billeder og leve af kunsten«, fortalte hun, da Flensborg Avis besøgte hende i hendes lejlighed i Frisergade i Flensborg i 1997. Man hun var blevet advaret af museumsdirektør. Fritz Fuglsang fra Flensborg Museum. Fuglsang rådede Sophie B. Jensen til at slå sig ned i enten München eller København. »Der er ingen fremtid for en kunstner i Sydslesvig«, sagde den daværende museumsdirektør til hende.

Med stort besvær kom hun i gang med sit kunstneriske arbejde, efter at en alvorlig lungetuberkulose gjorde hende ude af stand til at arbejde.

Sophie B. Jensen tjente til dagen og vejen ved at arbejde på et bygningskontor og fik i lange perioder kun tid til at male på ferierne – blandt andet i sommerhuset på Rømø. Da hun kom op i en høj alder, havde hun derimod ingen problemer med at få solgt sine billeder. Da havde publikum fået øjnene op for hendes kunst, og hun havde flere større separatudstillinger især i grænselandet. I en alder af 84 år deltog Sophie B. Jensen i 1996 i Slesvig-Holstens store censurerede udstilling Landesschau. Hun har også været repræsenteret på Danmarks to store censurerede udstillinger, Charlottenborg Forårsudstilling og Den Frie Udstilling i København.

Sophie B. Jensen: »Gines minde«. (Reproduktion: Helge Krempin)

Sophie B. Jensen: »Gines minde«. (Reproduktion: Helge Krempin)

En mand blev der aldrig tale om i Sophie B. Jensens liv. Hun blev aldrig gift.

»Hver gang en mand begyndte at fange min interesse, trak jeg følehornene til mig. Jeg var bange for, at et fast forhold ville koste mig min frihed og få mig til at svigte kunsten, og det, ville jeg bare ikke have, skulle ske«, fortalte Sophie B. Jensen engang til Flensborg Avis.

Sophie B. Jensen fik heller aldrig børn. Men som hun sagde til Hjemmet »Mine billeder er mine børn«.

Mikkelberg – Center for nordisk kunst og cricket, Hatsted: Sophie B. Jensen – En kunstner i grænselandet. 24. november 2017 – 11. februar 2018 (jule- og nytårspause fra 10. december til 9. januar). udstillingen åbnes fredag klokken 15 af Erik Fredens, der er formand for Sydslesvigsk Forenings billedsamlingsudvalg.

kommentar
deling del

Skriv et svar