Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

Sydslesviger med i grand prix-finale

Michael Schulte havde allerede en god fornemmelse, da han gik på scenen i Berlin torsdag aften: Sydslesvigeren vandt den tyske melodi grand prix-finale med maksimumpoint.
Michael Schulte havde allerede en god fornemmelse, da han gik på scenen i Berlin torsdag aften: Sydslesvigeren vandt den tyske melodi grand prix-finale med maksimumpoint.

For første gang nogensinde har Sydslesvig en repræsentant med i den europæiske melodi grand prix-finale. Den 27-årige Michael Schulte vandt torsdag aften den tyske ESC Vorentscheid i Berlin, og det skete med maksimumpoint: 36 ud af 36 mulige. Tv-seerne, Eurovisions-juryen bestående af 100 mennesker og 20 international musikeksperter gav alle hver 12 point til Michael Schultes sang »You Let Me Alone«.

– Det er totalt vanvittigt. Det var en af de bedste dage i mit liv. Og så fik jeg maksimumpoint. Det kunne ikke have været bedre, siger Michael Schulte, mens han sidder i toget på vej til interview hos NDR i Hamborg.

– Jeg havde allerede en god fornemmelse, da jeg gik på scenen, og jeg er sikker på, at den fornemmelse også har betydet noget for min præstation, siger Michael Schulte.

Efter de seneste års magre tyske placeringer ved den europæiske melodi grand prix-finale, tør Michael Schulte godt sætte barren højt til dette års Eurovisions-finale i Lissabon i maj.

– Jeg tror, jeg kan nå en placering blandt de ti bedste. Min sang har kvaliteten til det, og med en god performance er chancerne gode, siger Michael Schulte.

Vinderen af det tyske melodi grand-prix, Michael Schulte, er vokset op i landsbyen Dollerup øst for Flensborg og har baggrund i det danske mindretal. (Foto: Jörg Carstensen/dpa-Pool/dpa)

Vinderen af det tyske melodi grand-prix, Michael Schulte, er vokset op i landsbyen Dollerup øst for Flensborg og har baggrund i det danske mindretal. (Foto: Jörg Carstensen/dpa-Pool/dpa)

»You Let Me Walk Alone« er en sang, som Michael Schulte har skrevet til sin far, der døde, da Michael Schulte var teenager. Efter sejren var der rift om at have del i æren. Michael Schulte bor i dag i Buxtehude ved Hamborg, og til det tyske nyhedsbureau dpa siger Buxtehudes borgmester Katja Oldenburg-Schmidt:

– Michael Schulte har gode chancer i Lissabon. Fra Buxtehude kommer der kun kvalitet.

Michael Schulte er dog vokset op i landsbyen Dollerup øst for Flensborg og har baggrund i det danske mindretal. Han blev student fra Duborg-Skolen i 2009, hvor musiklærerne Rie og Per Nielsen var med til at præge hans musikalske udvikling. I Dollerup vil man gerne markere sig som Michael Schultes rigtige hjemby:

»Vi er stolte af dig, Michael! Vi krydser fingre for dig i maj og skal nok være med til at give den gas«, skriver borgmester Peter Wilhelm Jacobsen på kommunens hjemmeside.

kommentar
deling del

Skriv et svar