Single Daily
af

Kasper Skovse

– Sydslesvig skal nok klare et regeringsskifte

Dansk Folkepartis Merete Dea Larsen frygter, at de mange dyre valgløfter kan risikere at ramme Sydslesvig. På den anden side tror hun også, at støtten til Sydslesvig er så stærk og så bredt forankret i Folketinget, at selv om fristelsen vil være der, så vil ingen turde røre Sydslesvig.
Dansk Folkepartis Merete Dea Larsen frygter, at de mange dyre valgløfter kan risikere at ramme Sydslesvig. På den anden side tror hun også, at støtten til Sydslesvig er så stærk og så bredt forankret i Folketinget, at selv om fristelsen vil være der, så vil ingen turde røre Sydslesvig.

Valgaftenen er en ren gyser for Merete Dea Larsen (DF), medlem af Sydslesvigudvalget, for hendes mandat hænger lige på vippen.

– Men det vidste jeg på den anden side godt ud fra meningsmålingerne, så humøret er stadig højt og man kan jo altid håbe, fortæller hun fra Folketingets Snapsting, hvor Dansk Folkeparti holder valgaften.

Merete Dea Larsen fortæller, at hun har nydt at sidde i Sydslesvigudvalget og arbejde med Sydslesvig.

– Samarbejdet med Martin (Henriksen; red.) har været rigtig godt, og jeg føler virkelig, at vi har gjort en positiv forskel. Så jeg vil meget gerne blive i udvalget, selv efter en eventuel regeringsændring, for jeg kan godt lide Sydslesvig.

En af de ting, der virkelig ærgrer Merete Dea Larsen, er, at hun havde lovet en sydslesvigsk skoleklasse, at hun kunne vise dem rundt på Christiansborg, når de kom til København. Det løfte håber hun, at hun kan overholde.

– Men selv om jeg ikke skulle komme ind, så skal Sydslesvig nok klare et regeringsskifte. Der er givet rigtig mange løfter i denne valgklamp, og et sted skal pengene jo komme fra. Så jeg kan frygte, at man også ser på Sydslesvig. På den anden side nyder Sydslesvig meget bred opbakning, så selv om det vil være fristende, så tvivler jeg på, at de tør røre jer. Og hvis de gør, så sker det i hvert fald ikke uden sværdslag.

kommentar
deling del

Skriv et svar