Single Daily
af

Niels Ole Krogh

Svinepesten i Asien forgylder svineproducenter ved grænsen

Både nord og syd for grænsen er der stor lettelse hos svinebønderne. Efter mange magre år kan der nu høvles af på den store gæld. Markedet er umætteligt, fordi afrikansk svinepest hærger i Asien.
Både nord og syd for grænsen er der stor lettelse hos svinebønderne. Efter mange magre år kan der nu høvles af på den store gæld. Markedet er umætteligt, fordi afrikansk svinepest hærger i Asien.

Svineproducenterne både nord og syd for grænsen har været gennem syv magre år – mindst. Om de kan forvente syv fede år vides ikke, men faktum er, at markedet de seneste ni måneder har været galopperende. En femtedel af verdens tamsvin – 200 millioner – er alene i Kina døde som følge af afrikansk svinepest. I otte andre asiatiske lande hærger den frygtede sygdom, oplyser interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer.

– For mig var alternativet fallit, siger svineproducent Henning Jacobsen, Diernæs ved Haderslev i Sønderjylland.

Han havde underskud i årets første kvartal, men har haft et overskud på tre millioner kroner i de følgende tre. En så høj indtægt har kollegaen syd for grænsen, Philipp Hansen i Masbøl (Maasbüll) ved Flensborg ikke. Danske Jacobsens 1400 søer føder 40.000 levedygtige pattegrise om året, mens Hansen i Masbøl har en årlig produktion på 12.000 svin. Er de tyske bedrifter i gennemsnit mindre end de danske, er de til gengæld ikke nær så forgældede.

Plus 50 procent

– Vores pris er steget med 50 procent til godt to euro kiloet, så jeg klager skam ikke, siger Philipp Hansen.

Mens svinehegnet er alt andet end populært blandt mange borgere i det grænsenære område, så sover Henning Jacobsen nu mere roligt, efter at det er gjort færdigt.

– Mine gode tider vil blive vendt til fallit, den dag svinepesten trænger ind over grænsen, siger Henning Jacobsen.

Philipp Hansen, svinebonde med en produktion på årligt 12.000 svin, glæder sig over en stærkt stigende notering. Fotos: Kira Kutscher

Philipp Hansen, svinebonde med en produktion på årligt 12.000 svin, glæder sig over en stærkt stigende notering. Fotos: Kira Kutscher

Ny rekord

En økonomisk analyse for årets første tre kvartaler fra Landbrug og Fødevarer viser, at den danske fødevareklynges eksport er på vej mod ny rekord i 2019. Eksporten udgør samlet mindst 168 milliarder kroner, hedder det i analysen, der fastslår at prisen for svinekød er den højeste i 22 år. Det er ikke mindst det kinesiske marked, der trækker niveauet højt op. Hertil er eksporten af grisekød steget med 106 procent i de første tre kvartaler af 2019, svarende til en omsætning på 3,6 milliarder kroner.

Dansk-tysk forskel

De danske slagterier, hvor Danish Crown er det absolut største, er godkendt til eksport til Kina. Det og en meget stor kapacitet til at fryse kød betyder et forspring i forhold til eksempelvis tyske eksportører. Tyske svineproducenter er i langt højere grad end de danske kolleger orienteret mod hjemmemarkedet. I Danmark eksporteres ni ud af ti svin, mens tyskerne stort set selv kan fortære det producerede svinekød.

kommentar
deling del

Skriv et svar