Single Daily
af

Lise B. Christoffersen

Sundhedsskadelige kosttilskud sælges fra Tyskland til Danmark

Flere udenlandske hjemme­sider markeds­fører målrettet­ ­sundhedsskadelige ­produkter mod ­danske forbrugere. Den danske Fødevarestyrelse ­advarer mod ­produkterne.
Flere udenlandske hjemme­sider markeds­fører målrettet­ ­sundhedsskadelige ­produkter mod ­danske forbrugere. Den danske Fødevarestyrelse ­advarer mod ­produkterne.

»Trænger du til at tabe dig? Tab dig hurtigt med slankepiller.« Sådan skriver Fitnessnord.com på deres forside. Hjemmesiden er på dansk, virksomhedens adresse er i Spanien og lageret ligger i Flensborg – lige udenfor den danske Fødevarestyrelses rækkevidde.

– Mange hjemmesider markedsfører produkter på dansk. Finder vi et sundhedsskadeligt produkt på en tysk hjemmeside, som er markedsført på dansk, så kontakter vi de tyske myndigheder og får dem til at kontrollere det. Men det er ikke ulovligt at købe kosttilskud på nettet eller i Tyskland og tage med til Danmark, forklarer Jan Petersen, der er civilingeniør i Kosttilskudsgruppen under Fødevarestyrelsen.
Advarsel

En virksomhed, der gentagende gange har været i Fødevarestyrelsens søgelys for at sælge sundhedsskadelige produkter, er Fitnessnord.com. Men Fødevarestyrelsen kan kun advare mod siden, som de gjorde det allerede tilbage i 2012, hvor styrelsen udsendte følgende advarsel:

»Advarsel mod fitnessnord.com. Fødevarestyrelsen advarer forbrugerne mod at indtage kosttilskudsproduktet OxyELITE Pro som sælges fra den dansksprogede hjemmeside, da produktet er sat i forbindelse med flere tilfælde af akut hepatitis og et dødsfald hos personer, som har indtaget produktet.«

Fitnessnords danske direktør Holger Sigmar Heltoft har ikke svaret på spørgsmålet om, hvorfor de markedsfører produkter, som Fødevarestyrelsen advarer imod. Eksempelvis kan man netop nu købe produktet »Mutant Test«. Produktet indeholder planteingrediensen Tribulus terrestris, der ifølge DTUs fødevareinstitut blandt andet kan skade leveren og centralnervesystemet.

Fitnessnord.com, som sælger sundhedsskadelige kosttilskud holder til på Langberger Weg 14. (Foto: Sebastian Iwersen)

Fitnessnord.com, som sælger sundhedsskadelige kosttilskud holder til på Langberger Weg 14. (Foto: Sebastian Iwersen)

Svært at gennemskue risici

Som forbruger kan det være svært at gennemskue produkternes ricisi; selvom hjemmesideteksten og kundeservicenummeret er dansk, behøver siderne ikke følge danske regler.

– Der er ingen liste, hvor forbrugeren kan se, hvilke kemiske stoffer eller planter der er sundhedsskadelige, når man køber kosttilskud fra udlandet, forklarer Jan Petersen.

Derfor kan den almene forbruger ikke selv kontrollere eller gennemskue, om et produkt overholder danske krav.

– Lovgivningen vedrørende tilsætningen af andre stoffer end mineralstoffer, vitaminer og tilsætningsstoffer er ikke harmoniseret indenfor EU. Det er derfor muligt, at de enkelte EU-lande opfatter de andre stoffer – for eksempel planteingredienser – forskelligt, forklarer Andreas Tief, stedfortrædende pressetalsmand fra den tyske forbruger- og levnedsmiddelstyrelse.

kommentar
deling del

Skriv et svar