Single Daily
af

redaktionen

Stramning: Bryllupskommuner frygter store tab

Populære bryllupskommuner er bekymret for at miste vigtig indtjening, hvis faldet fortsætter.
Populære bryllupskommuner er bekymret for at miste vigtig indtjening, hvis faldet fortsætter.

Siden nytår er antallet af udenlandske par, der bliver godkendt til at blive gift i Danmark, faldet mærkbart.

Det bekymrer en række af de kommuner, som tjener gode penge på de udenlandske gæster. Blandt andet Tønder, Sønderborg, Ærø og Langeland, hvor par fra udlandet traditionelt er rejst til for at blive viet.

Det skriver DR Syd.

Faldet kommer, efter at reglerne og kravene til dokumentation blev strammet, og opgaven samtidigt overgik fra kommunerne til Statsforvaltningens nye enhed i Odense.

Kun ét par i Tønder

Tønder Kommune viede i januar sidste år 125 udenlandske par. I år er der gennemført én vielse af et udenlandsk par.

Samlet set blev 1800 udenlandske par gift i Tønder sidste år, og derfor er borgmester Henrik Frandsen (V) bekymret over det drastiske fald.

– Næsten 4000 mennesker plus familie og venner besøgte Tønder-området og lagde mange penge i vores butik. Dem frygter vi at komme til at mangle, hvis ikke vi lynhurtigt får det her til at virke, siger han til DR Syd.

Men i Statsforvaltningen maner kontorchef Britt Egeskov til besindighed:

– Vi ser ikke, at antallet af ansøgninger er faldet så drastisk. Hvis man ønsker at blive viet i Danmark og opfylder betingelserne – og der ikke er tale om et proformaægteskab, er der ikke nogen grund til bekymring, siger hun til DR Syd.

kommentar
deling del

Skriv et svar