Single Daily
af

redaktionen

Storslået opførelse af Schumanns korværk

Når Flensburger Bach Chor og Sønderjyllands Symfoniorkester præsenterer deres årlige samarbejde under ledelse af Matthias Janz, er barren sat højt. Også denne gang var der tale om en opførelse på højt niveau. Robert Schumanns »Szenen aus Goethes Faust« blev en oplevelse af høj karat.
Når Flensburger Bach Chor og Sønderjyllands Symfoniorkester præsenterer deres årlige samarbejde under ledelse af Matthias Janz, er barren sat højt. Også denne gang var der tale om en opførelse på højt niveau. Robert Schumanns »Szenen aus Goethes Faust« blev en oplevelse af høj karat.

Lad os bare slå det fast med det samme. Der er god grund til, at der står stor respekt omkring Flensborgs ukronede musik-konge, Matthias Janz. Bach koret, som han har opbygget gennem mange år, synger særdeles veltrimmet. Jeg vil faktisk gå så vidt at mene, at der er tale om en særlig klar og veldisciplineret »Flensborg-klang«, Schumanns oratorium kræver stor fleksibilitet af koret.

Robert Schumanns »Faust« kræver op til otte sangsolister, og solisterne har endda flere roller. De fleste sangere til opførelsen i Flensborg var håndplukkede fra blandt andet operaensemblerne i Kiel og Lübeck.
(Fotos: Lars Salomonsen)

Der er behov for den store, fyldige korklang, men også for det delikate og lyriske med færre stemmer, samt mindre solist-partier af nogle af korsangerne. Bach koret har resurserne til det hele.

Schumanns »Faust« kræver også op til otte sangsolister, og solisterne har endda flere roller. De fleste sangere var håndplukkede fra blandt andet operaensemblerne i Kiel og Lübeck. Særligt sopranen Karola ­Sophia Schmid gjorde indtryk i partiet som Gretchen. En ung og klokkeklar sopran, der også rummer bund og farver. I foråret sang hun »Waldfogel« i Wagners »Siegfried« i Kiel. Her gav hendes fine stemme det lille parti et særligt løft. Også sopranen Dorothee Bienert må man rose for blandt andet partierne »Not« og »Jüngerer Engel«. Tenoren Hyung-seok Lee, der hører til ensemblet på operaen i Lübeck, gjorde særdeles god figur i partierne som »Ariel« og »Pater Ecstaticus«.

Sopranen Karola Sophia Schmid gjorde indtryk i partiet som Gretchen – med fuld opmærksomhed fra dirigent Matthas Janz.

Lyriske kvaliteter

Titelpartiet som »Faust« blev sunget af den erfarne Christoph Pregardien. Han er kendt som en stilfuld lyrisk tenor.

Nu har tenoren imidlertid rundet de 60 år, og stemmen finder så naturligt sit komfort leje lidt dybere, som lyrisk baryton. Til lørdagens koncert var man ikke i tvivl om hans lyriske kvaliteter. Dog manglede der lidt heftighed og temperament især i værkets anden del, hvor Faust kæmper med den evige længsel – et af værkets helt store temaer.

Schumann komponerede værkets tredje del, »Fausts Verklärung«, først. Denne del blev opført som et afsluttet værk ved fejringen af Goethes 100-års fødselsdag samtidig i henholdsvis Dresden, Leipzig og Weimar.

Andrius Gudaitis fra første violingruppen i Sønderjyllands Symfoniorkester.

Holdt niveauet

Denne del af værket fremstår også som den mest harmonisk og helstøbte del. Ved lørdagens koncert nærmest flød de smukke toner fra orkester og kor. Korets kvindestemmer gjorde det smukt som »Chor seliger Knaben«. I det hele taget er scenen med drenge-koret og figuren »Pater Seraphicus« noget af det mest gribende i hele værket.

Værket kulminerer i en fantastisk sats, hvor det store kor veksler med firestemmigt solo-kor. Janz og sangere og orkester bevarede niveauet til sidste tone og modtog et langt og varmt bifald fra de mange tilhørere.

Koncert med Flensburger Bach Chor, Sønderjyllands Symfoniorkester og solister, Robert Schumanns »Szenen aus Goethes Faust«. Dirigent: Matthias Janz. Arrangør: Flensburger Bach ­Chor. Lørdag aften i Deutsches Haus i Flensborg

Rigmor Eybye
kultur@fla.de

kommentar
deling del

Skriv et svar