Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Storm stopper togkørsel i Tyskland

DSB kan ikke garantere rejsende til Tyskland, at de kommer frem til deres destination. En storm forstyrrer.
DSB kan ikke garantere rejsende til Tyskland, at de kommer frem til deres destination. En storm forstyrrer.

Togene i Tyskland står i stort omfang stille denne fredag, mens en storm har ramt landet.

Det går ud over danskere, der har bestilt togbilletter til Tyskland.

Læs også: Væltede træer under storm i Nordtyskland koster menneskeliv

Fra morgenstunden har der ikke kørt tog i det nordlige Tyskland, og tog mellem Rødby og Hamburg samt Flensborg og Hamburg har været aflyst.

Fra klokken 12.00 kører der igen tog mellem Rødby F/Puttgarden og Hamburg, oplyser DSB på sin hjemmeside fredag morgen.

Men der vil ikke køre tog mellem Flensburg og Hamburg resten af fredagen, skriver DSB.

Tidligere på morgenen skrev DSB også, at det ikke er sikkert, at passagerer kan rejse videre rundt i Tyskland.

– Da tog på en del strækninger er aflyst, og Deutsche Bahn har valgt ikke at indsætte togbusser, kan vi ikke garantere, at du kan komme videre rundt i Tyskland, skriver DSB.

Det er stormen Xavier, der raser over Tyskland i disse dage. Torsdag døde seks personer ifølge Reuters grundet stormen.

Talrige mennesker på hovedbanegården i Hamburg fredag. Foto: Daniel Bockwoldt/dpa.

Talrige mennesker på hovedbanegården i Hamburg fredag. Foto: Daniel Bockwoldt/dpa.

kommentar
deling del

Skriv et svar