Single Daily
af

Tilla Rebsdorf

Storkeungerne gør klar til flyveøvelser

17 storkepar har fået 27 unger på vingerne i år. Det er rekord i Bergenhusen, og ungerne er nu så vidt, at de laver flyveøvelser.
17 storkepar har fået 27 unger på vingerne i år. Det er rekord i Bergenhusen, og ungerne er nu så vidt, at de laver flyveøvelser.

De er nærmest over det hele, storkene, med deres næbbede unger på lange ben i rederne, der bare står utålmodigt og venter på, at de voksne kommer med mad til dem. Storkebyen, der ligger lidt vest for Slesvig, kan i år præsentere 27 storkeunger i rederne på byens stråtage og pæle, hvilket er mere end dobbelt så mange som sidste år. Den tørre sommer har været god for storkebestanden i Bergenhusen, hvor de tre floder, Eideren, Trenen og den noget mindre Sorge løber sammen, og giver de helt rette livsbetingelser for storke.

De store fugle foretrækker en tør og varm sommer frem for den dyngvåde og kolde, som klimaet bød dem sidste år, og lige nu er de i deres es, også selv om der er travlhed med at hente mad til de konstant sultne unger.

– Ungerne fik en god start på livet. Da de første æg klækkede, var der endnu ikke så tørt, og det var nemt for de voksne fugle at finde tilstrækkeligt med regnorm og insekter, som de små unger sætter pris på i starten af deres liv. Da de sidste unger kom, var det allerede ret tørt, og her var der lidt problemer med at finde føde nok, siger Mara Vietzke, der aftjener sit frivillige økologiske år i Michael Otto Institut under NABU i Bergenhusen.

Så kom storkefar eller -mor og landede på reden. Derefter gylpede hun eller han den ene lækkerbidsken op efter den anden, som ungerne kastede sig over. Og søskendekærlighed er der ikke meget af i storkefamilien. Den største tager det meste og bedste. Foto: Sven Geißler.

Så kom storkefar eller -mor og landede på reden. Derefter gylpede hun eller han den ene lækkerbidsken op efter den anden, som ungerne kastede sig over. Og søskendekærlighed er der ikke meget af i storkefamilien. Den største tager det meste og bedste. Foto: Sven Geißler.

De unge storke er omkring otte uger gamle nu, og er så småt begyndt med deres flyveøvelser.

En god start på livet som stork er et must, men endnu venter der store udfordringer på de unge dyr. De skal flyve mange tusinde kilometer ned til deres vinterkvarter.

– De første sætter kursen mod syd sådan midt til sidst i august. Ungerne flyver før forældrene, men sammen med de storke, der ikke ynglede i år. Forældrene tager lidt senere afsted, enten trækker de via østruten til Syd Afrika eller vestvejen, ned over Spanien og Gibraltar, fortæller Mara ­Vietzke.

Mara Vietzke aftjener sit frivillige økologiske år i Michael Otto Institut under NABU i Bergenhusen og hun ved stort set alt om byens storkefamilier. Foto: Sven Geißler.

Mara Vietzke aftjener sit frivillige økologiske år i Michael Otto Institut under NABU i Bergenhusen og hun ved stort set alt om byens storkefamilier. Foto: Sven Geißler.

Alle storkeunger er ringmærkede og fra instituttet følger man dem på deres videre færd. Det samme gør turisterne, der valfarter til storkebyen for at se dem sejle rundt højt oppe på den blå himmel på vindens termik. Se dem gylpe den ene lækkerbisken efter den anden op i reden og opleve ungerne kaste sig over maden, eller blot følge dem ude på marken, hvor de spankulerer rundt, uden at ænse hverken høstmaskiner eller ballepressere på vejen.

Nogle af dem kommer måske tilbage til fødebyen, men så først, når de er kønsmodne. Det er de i en alder af to år, og indtil da bliver de i deres vinterkvarter.

kommentar
deling del

Skriv et svar