Single Daily
af

Hans-Christian Davidsen

De store opera-følelser

Den Jyske Opera spiller »Eugen Onegin« på russisk og med danske overtitler. Det er den 31. oktober i Flensborg.
Den Jyske Opera spiller »Eugen Onegin« på russisk og med danske overtitler. Det er den 31. oktober i Flensborg.

Den Jyske Opera opfører i efteråret Tjajkovskis mest populære opera, »Eugen Onegin«, på Danmarks store scener fra Musikhuset i Aarhus til Det kongelige Teater i København. Den 31. oktober kommer opsætningen til Flensborg, hvor Sønderjyllands Symfoniorkester i Idrætshallen lægger instrumenter til nogle af Danmarks dygtigste operasangere.

»Eugen Onegin« er kærligheds­operaen over alle kærlighedsoperaer. Den menneskelige kærligheds karakter med al sin herlighed og tungsindighed fremstilles i en operaversion af Pusjkins berømte roman på vers. Kærlighed, lidenskab, jalousi, længsler, krænkelser og død i zartidens Rusland baner vejen for, at den smukke pige fra landet, Tatjana, falder for en arrogant mand fra Sankt Petersborg, som først mange år senere finder ud af, at han er lige så forelsket i hende, som hun var i ham. Men da er det for sent.

Operaen opføres på russisk originalsprog med danske overtitler, så publikum får det fulde udbytte af Tjajkovskis helt særlige stemning i dette romantiske mesterværk. Der vil være en introduktion til værket for tysktalende gæster kl. 19 i Idrætshallens lille sal.

Operaen begynder klokken 19.30. Billetter kan købes i forsalg på www.ssf-billetten.de, telefon 0461-14408125, i Sydslesvigsk Forenings amtssekretariater og i Aktivitetshuset.

kommentar
deling del

Skriv et svar